The Hateful Eight (2015)

    En dusørjæger og hans kvindelige fange finder under en snestorm i Wyoming ly på en øde beliggende kro.


    FILMET TEATER

    Quentin Tarantinos længe ventede ottende spillefilm vil helt sikkert skuffe mange fans. For selvom der er flot fotografering og stjerneskuespillere på banen, udgør "The Hateful Eight" mest af alt tre timers filmet teater uden ret meget originalitet eller fremdrift.

    I ly af stormen
    Det er historien om en dusørjæger og hans kvindelige fange, der under en snestorm i Wyoming finder ly på en øde beliggende kro. Kroen har allerede besøg af broget flok, og det er ikke til at forudse, hvordan de kommer ud af det med hinanden.

    Twists & turns
    Langt det meste af filmen udspiller sig på denne kro, hvor de forskellige personager prøver hinanden af på kryds og tværs - som regel med en eller anden farlig twist eller udvikling. Og flygte kan man ikke rigtig, for udenfor tager snestormen bare til.

    Filmet teater
    Hermed har vi den altoverskyggende virkning af filmet teater: samme location, drama mellem mennesker i et lille rum, stationært kamera, ingen umiddelbar variation. Og det bliver kedeligt, næsten allerede før det er begyndt. For man ved, at det kommer til at vare i tre stive timer, Tarantino-wise.

    Pragtpræstationer?
    Så kan man vel bare læne sig tilbage og nyde de stærke skuespillere i pragtpræstationer? Ikke rigtig, for rollerne er skrevet uden ret meget glimt i øjet eller egentlig spændingskurve. Samuel L. Jackson er en småtrist skygge af sig selv i den vel mest vægtige rolle.

    Usympatisk fange
    Kurt Russell er en af dem, der får mest ud af sin rolle. Som dusørjægeren John Ruth er han fin særligt i filmens anslag og lange første scene - før kroen. Hans usympatiske fange spilles med en vis tæft af Jennifer Jason Leigh, præstationen blev både Oscar- og Golden Globe-nomineret i øvrigt.

    Uspændende roller
    Mindre heldig er Walton Goggins som dialektbelemret spradebasse-sheriff (eller ønsker han bare at være det), ligesom de normalt stærke Tim Roth og Bruce Dern ikke har noget at spille op til. Rollerne er ganske enkelt ikke ret spændende.

    Ekstremt langtrukket
    Hvad så med det tekniske overflødighedshorn med Tarantino-særkendet 70mm og ultraskarpt bredformat. Kan det ikke byde ind med noget? Det kan man næsten sige sig selv er lidt ligegyldigt i de ekstremt langtrukne indendørsscener. Og der er ikke mange landskabsbilleder at gode sig over.

    Tam & ukarakteristisk
    Tarantino har fået selveste mesteren og forbilledet Ennio Morricone til at komponere musikken - for hvilken han vandt en Oscar. Der er ellers tale om en mærkeligt tam og ukarakteristisk musik, langt under legendens bedste scores, men navnet Morricone alene indbyder til filmpriser, åbenbart.

    Et kammerspil
    Et plus i denne sammenhæng er, at musikken er nogenlunde nedtonet og ikke udspartlet i alle handlingens sprækker. Her har Tarantino nok alligevel indset, at snestormslydene i sig selv udgør et fint lydtapet til kammerspillet. For et kammerspil er hvad "The Hateful Eight" er.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2015, USA, Western, Krimi, Mystik, Dyr på film, 187 min.

    Dansk titel: The Hateful Eight
    Instr: Quentin Tarantino Prod: Richard N. Gladstein, Shannon McIntosh, Stacey Sher Manus: Quentin Tarantino Foto: Robert Richardson Klip: Fred Raskin Mus: Ennio Morricone
    Priser
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Leigh)
    • AAN - Bedste fotografering
    • GG - Bedste musik
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Leigh)
    • GG-N - Bedste manuskript