Vertigo (1958)

"Vertigo" ligger klart i sværvægtsklassen blandt thrillers. Ikke alene er filmen bundsolid og gennemført spændende, den er også så brillant spillet og guddommeligt filmet, at den kun kan nydes i fulde drag fra start til slut.

En sidste opgave
James Stewart spiller den så godt som pensionerede politiefterforsker John "Scottie" Ferguson, hvis ven giver ham en sidste og tilsyneladende overkommelig opgave: Han vil have sin kone skygget, fordi han frygter, hun går med selvmordstanker som følge af en manisk besættelse af en fjern fortid.

Depressionståge
Scottie indvilliger og begynder sin systematiske skygning af kvinden Madeleine Elster (Kim Novak), der farer rundt i en tydelig depressionens tåge. Inden længe kommer Scottie i nærkontakt med hende, og fen orelskelse synes uundgåelig. Men den får ikke lov at blomstre længe, for Madeleines sorte syn på tilværelsen er ikke sådan at ændre på...

Thrillergenrens mester
Alfred Hitchcock er og bliver thrillergenrens (og suspensens) mester, og bedre bevis på dette end "Vertigo" findes ikke. Filmen er så gennemarbejdet i enhver henseende, at der ikke så meget som et sekund mistes fokus.

I ét med filmen

Tilskueren er ét med filmen og dens fantastiske billedkompositioner, Bernard Herrmanns hypnotiserende musik og Stewart og Novaks uforlignelige skuespil. Sjældent er suspense set så medrivende.