Harry og kammertjeneren (1961)

Et særdeles vellykket manuskript ligger til grund for dette gennemcharmerende danske lystspil. Det er vanskeligt ikke at lade sig forføre af Osvald Helmuths og Ebbe Rodes herlige samspil.
 

Fast på tapetet

Den fattige gamle Harry (Osvald Helmuth) bor i et faldefærdigt skur og kender ikke mange mennesker. Det ugentlige kortspil med vennerne, Fyrst Igor (Henning Moritzen) og Biskoppen (Gunnar Lauring) er fast på tapetet. Harry er dog ikke nogen ulykkelig mand, men da han helt uventet arver 3000 kroner, beslutter han sig for at spendere dem på sig selv.

Rynker på næsen
Harry engagerer en privat kammertjener til at varte op og hygge om sig. Det bliver den meget fornemme Fabricius (Ebbe Rode), der påtager sig opgaven – og hvad, han til at begynde med rynker kraftigt på næsen ad, viser sig hen ad vejen at blive hans mest charmerende og hyggelige tjans nogensinde. Så skønt, at han efter at pengene er sluppet op, har meget svært ved at sige farvel.

Spreder glæde og hygge
Det er en film, der spreder glæde og hygge. Filmen rummer en sjældent set hjertevarme i både historie, scenografi og skuespil. Ebbe Rode er fabelagtig som kammertjener Fabricius, Osvald Helmuth smelter alle hjerter med sin karakteristik af gamle Harry.

Pragtfuldt spil
Henning Moritzen vandt fortjent en Bodil for sin birollepræstation som fuskeren Fyrst Igor. Og nyd så Gunnar Laurings pragtfulde "Biskop", der ynder at komme med læresætninger som "Lykken er som Månen – den ta'r af eller til" og "Livet er som et kortspil – også de dårlige kort skal spilles!"