Besættelse (1944)

    En godt gift grosserer samler en kvindelig blaffer op, og hun bliver hurtigt en erotisk besættelse for ham.


    MØRK TYNGDE

    Bodil Ipsen var enestående i dansk film og teater. Ikke mindst havde hun med sine 10 film som instruktør modet og den kunstneriske ballast til at kaste sig ud i filmprojekter, der ikke lignede meget andet i samtiden.

    En besættelsesfilm
    "Besættelse" havde premiere i krigsåret 1944, men har ikke direkte noget med besættelsesmagten at gøre. Hvis den har, er det så underliggende, at en konklusion i dén retning ville være vagt funderet.

    En vanæret mand
    I varetægtsarresten i en jysk provinsby sidder Johannes Meyers grosserer Jens Steen som arrestant og fortæller sin sagfører om de begivenheder, der har medført, at han, den eneste forretningsmand, en af sin bys honoratiores og medlem af byrådet, nu er en i den offentlige mening vanæret mand:

    En skæbnesvanger køretur
    En smuk efterårsdag kører han mod sit sommerhus og samler Berthe Qvistgaards 20-årige Else Petersen op, der fortæller, at hun gerne vil med videre. Bestemmelsesstedet er ikke så vigtigt, men den erotiske udstråling er ikke til at tage fejl af, og det skal vise sig at blive skæbnesvangert for Steen.

    Harmløst & utroværdigt
    Set med nutidens briller er den farlige flirt mellem 60-årige Meyers gifte grosserer (der skal forestille at være 55 i filmen) og 34-årige Berthe Qvistgaard (som nævnt blot en snes år gammel i filmen) meget harmløs, og tilmed utroværdig.

    Omdiskuteret & kontroversielt
    Men i samtiden var både Hans Severinsens romanforlæg og filmatiseringen omdiskuterede og kontroversielle indspark, der bestemt ikke huede de mere forstokkede bedsteborgere.

    Skyld, skam & erotik
    Skylden, skammen og den erotiske overtrumfer står i en række scener stærkt. Når den godtroende Jens Steen fletter fingre med Else ved kysten i solnedgangens forjættende belysning, træder hans moralske skisma i baggrunden for de små bølgers erotiske kærtegnelse af aftensandet.

    Hypnotiserende blik
    Berthe Qvistgaard spiller meget på et hypnotiserende blik, som den aldrende grosserer - ligesom talrige mænd før ham - overhovedet ikke kan stå for. Selvom det forekommer tydeligt, at hendes interesse ligger i det overfladisk kyniske og beregnende, ligger gamle Steen snart i skørterne på hende.

    Flot fotograferet
    Flot indfanget af den uhyre produktive fotograf, Valdemar Christensen, der som en slags cadeau i filmens begyndelse krediteres som en art med-instruktør. Christensen fotograferede kun to film mere, før karrieren måtte indstilles efter krigen - han var nemlig nazist.

    Afdæmpet præstation
    Bedst lykkes spillet for Johannes Meyer, der i en afdæmpet og afbalanceret præstation bringer splittelsen og frustrationen op til overfladen, samtidig med at den erotiske fascination er en bærende udstråling.

    Det store offer
    Poul Reichhardt har en meget lille rolle som købmandssønnen, der kommer i klemme i Elses udspekulerede spil, og som bliver det store offer og centrum for filmens (noget påtagede) kriminaltwist.

    Mørk tyngde
    Erik Fiehns musik står tilpas i baggrunden men er samtidig meget ukarakteristisk - dog i en let instrumentation, der passer udmærket til filmens i øvrigt mørke tyngde.

    Pressen skrev:
    Datidens anmeldere skrev: "Glimrende Spil, svag Teknik i Bodil Ipsens nye Film efter Hans Severinsens omdiskuterede Roman", "Fremragende Spil af Berthe Quistgaard i ypperligt iscenesat Bodil Ipsen-Film", "Velindspillet af Bodil Ipsen og de Optrædende - men dramatisk virkningsløs" og "Tam Besættelse - Hans Severinsens og Bodil Ipsens Realisme skuffede."



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1944, Danmark, Psykologisk drama, Thriller, 80 min.

    Dansk titel: Besættelse
    Instr: Bodil Ipsen Manus: Fleming Lynge, Hans Severinsen Baseret på: roman af Hans Severinsen Foto: Valdemar Christensen Klip: Valdemar Christensen, Carl H. Petersen Mus: Erik Fiehn