Desde allà (2015)

    En ældre venezuelansk mand opsøger unge gadedrenge og betaler dem for en flirt med overbygning. Men ikke alle er lige venligt stemte.


    KUNSTNERISK FLIRT

    Med sin hårdnakket kunstneriske tilgang til et banalt homofilt tema placerer "Desde allà" sig - i hvert fald udadtil - blandt de sværere tilgængelige fortolkninger af temaet.

    Små forhindringer
    For instruktør og manuskriptforfatter Lorenzo Vigas er tydeligvis meget forhippet på at pakke sin historie i lag af flagrende "bølgepap", som små forhindringer mellem det umiddelbare og det uhåndgribelige.

    Halvblottet ungfyrmås
    Den åbenbart velhavende, ældre venezuelaner Armando har en forkærlighed for unge fyre. Det står klart, efter vi har set ham spille den af foran en halvblottet ungfyrmås, og Armando har tilsyneladende uanede midler til at gentage dén succes.

    Følelsesmæssig overbygning
    Men efter at have mødt gadedrengen Elder sker der noget i Armandos hoved: Fascinationen får pludselig en følelsesmæssig overbygning. Elder er alt andet end umiddelbart sympatisk, og han både banker og håner den ældre distingverede herre for de homofile tendenser. Homofobi sat på spidsen.

    Tænkt seksuelt forhold
    Men samtidig er Elder på en eller anden mystisk måde draget af Armando, og deres forhold går nu fra venskab til noget, der kunne minde om et i hvert fald tænkt seksuelt forhold - hvad der egentlig sker i de aldersmæssigt distancerede mænds hoveder er dybest set overladt til tilskuerens fantasi.

    Udtalt smal
    Vigas’ film er udtalt smal og ligeså udtalt appellerende til et kunstfilmselskende publikum. Hvor dialogen er knap, fokus er på de bagvedliggende spændinger, og mystikken trives lidt for udtalt, som svamp på uønskede steder.

    Gode takter
    Takterne er narrativt set gode. Her er ingen underlægningsmusik, kameraet kæler roligt og ofte malerisk stationært for indstillingerne, klipningen følger stilen til dørs. Men filmen befinder sig hele tiden på afgrundens rand, fordi Vigas ikke helt kender afgrænsninger og besøgelsestid.

    Tæt på det konstruerede
    Vi er faretruende tæt på det konstruerede i både historie og indpakning, men mange af scenerne reddes på målstregen. Faktum er desværre, at filmen som hele ikke brænder igennem, og som tilskuer mister man relativt hurtigt interessen, fordi det er så nemt at gennemskue instruktørens intentioner, som i eventyret "Kejserens nye Klæder".

    Mystiske flirts
    De to mystisk flirtende mænd kredser om hinanden som gadekatte om varm mannagrød. Helt troværdigt bliver deres forhold aldrig, og de tiltænkt overraskende udviklinger er mest af alt for meget af det gode.

    Ingen smil på læberne
    Alfredo Castro smiler ikke en eneste gang i sit svært sammenbidte portræt af den ungfyrsbetagede Armando, og kameraet er meget optaget af hans sorgfulde pokeransigt. Luis Silva udfylder gadedrengerollen som Elder med en pæn portion flakkende ungdomscharme - desværre er Elder-rollen lovligt tilplastret med ikke altid lige troværdige klichéer.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2015, Venezuela, Drama, Homoseksuelt tema, Teenagere, 93 min.

    Dansk titel: Sidste nat i Caracas
    Instr: Lorenzo Vigas Prod: Guillermo Arriaga, Rodolfo Cova, Michel Franco, Lorenzo Vigas Manus: Lorenzo Vigas Foto: Sergio Armstrong Klip: Isabela Monteiro de Castro
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation