Frenzy (1972)

En af Alfred Hitchcocks sidste film blev "Frenzy", indspillet helt og holdent i Storbritannien og med fortrinsvis britiske skuespillere.

Mestrede stadig thrillergenren
Med "Frenzy" beviste Hitchcock over for skeptikerne, at han stadig mestrede thrillergenren. Og der er overhovedet ingen tvivl om, at "Frenzy" er et stykke gennemarbejdet uhygge, der vinder på sin medfølgende uforudsigelige humor, der ofte grænser til det groteske.

Seriemorder med slips
I London hærger en seriemorder, hvis kendetegn er, at han – udover at voldtage sine kvindelige ofre – også kvæler dem med et slips. En række omstændigheder fører til, at filmens mutte hovedperson Richard Blaney (Jon Finch), bliver anklaget for mordene, men både han og publikum ved bedre. Heldigvis får chefpolitimanden Oxford (Alec McCowen) øjnene op...

Lidt tung at danse med
"Frenzy" er en anelse tung at danse med: Skuespillet svinger noget i kvalitet, manuskriptet er solidt skrevet, men savner af og til den fornødne originalitet. Stadigvæk er "Frenzy" dog teknisk helt igennem mesterlig. En raffineret fotografering er kræs for øjet. Af og til føler man sig meget fristet til lige at se scenen igen: Hvordan gjorde Hitchcock og hans fotografer dét?

Præcis timing
Filmen er således fotografisk delikat. Især de mest ækle sekvenser, som fx det meget berømte kvælningsmord, er filmet med en uhyggeligt præcis timing – Hitchcocks varemærke.

Gode grin ved middagsbordet
Barry Fosters portræt af den usympatiske Robert Rusk er filmens bedste. Til gengæld er der rigtigt gode grin at hente hjemme hos politimanden Oxford, når han betror sin kone sagens gang, mens hun glad og stolt serverer ganske frastødende mad (som han gør alt for at undgå at spise).