Familien Gyldenkål (1975)
En glad supersvindler og hans velvillige familie snyder alt og alle i et godtroende dansk samfund.
LYSTIGT PÅ DET JÆVNE
Sammenhængende film:
Familien Gyldenkål (1975)
Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)
"Den store publikumssucces er nu i byen! Filmen med alle de populære navne, ja, med en rollebesætning, der ikke er set magen til i dansk film i mange år! Publikum stormer til biografen igen! Så hvis De virkelig vil more Dem i aften, så bestil straks billet til "Familien Gyldenkål". Sådan sælges denne første af tre "Gyldenkål"-film i programmet, i øvrigt under overskriften: "Den store danske humør-orkan".
En ny karrierevej
Værtshuspianøren Charles 'Sjas' Iversen (Axel Strøbye) og hans kære kernefamilie er på fallittens rand og låner penge af hr. Phielselknast (Ove Sprogøe). Men Iversen betaler ikke pengene tilbage, og det bliver begyndelsen på en ny karriere som succesrig storsvindler, så Iversen snart må tage det mere passende efternavn Gyldenkål.
En lille portion charme
En del spøjse typer som fx Ove Sprogøes Phielseslknast og dennes hjælper Otto (Jens Okking) yder en vis form for underholdning i dette ikke stort inspirerede lystspil. Grundlæggende er der tale om fuldstændig idéforladt folkekomik, der kopierer lidt fra andre kendte lystspil (fx er Kisten Walthers Ketty en fuldstændig tro kopi af Olsen-bandens Yvonne), men der ligger alligevel en lille portion hjertelig charme i filmens forudsigelige portræt af den lilles kamp mod det store onde danske system.
Charmeforladt karikatur
Det er ærgerligt, at hele tre film med mulige nye makkerpar og familieformationer i dansk film blev præsenteret med så høj en grad af charmeforladt karikatur. Skuespillet synes instrueret fuldkommen i retning af det manierede, ikke mindst i de mere fysiske og mimikmæssige udskejelser. Det må således siges at være en overdrivelse af dimensioner, at en samtidig anmelder noterede sig, at "Familien Gyldenkål" var "Oppe på Olsen-niveau"!
Tabt på gulvet
Listen over samtidspopulære skuespillere er nærmest endeløs, men der er ikke lagt nogle kræfter i at gøre rollefigurerne fra forlægget (et hørespil sendt i Danmarks Radio) tilnærmelsesvist (samfunds)charmerende. Den helt oplagte samfundssatire over skattevæsen, pantefoged og diverse arbejdsgivere er således i høj grad tabt på gulvet.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1975, Danmark, Komedie, Familie, Børn på film, Krimi, Farce, 100 min.
Dansk titel: Familien Gyldenkål- Axel Strøbye (Charles Gyldenkål / Iversen)
- Kirsten Walther (Ketty Gyldenkål / Iversen)
- Karen Lykkehus (Bedstemor)
- Ove Sprogøe (Phielselknast)
- Jens Okking (Otto)
- Karl Stegger (Plaskenberg)
- Lily Broberg (Fru Phieselknast)
- Bjørn Puggaard-Müller (Hansen)
- Lisbet Dahl (Sørensen)
- Otto Brandenburg (Værtshusgæst)
- Søren Rode (Inkassator)
- Claus Ryskjær (Mester på bilværksted)
- Tommy Kenter (Bartender)
- Hardy Rafn (Taxachauffør)
- Benny Hansen (Ekspedient i knallertforreting)
- Ernst Meyer (Ekspedient i knallertforretning)
- Karl Gustav Ahlefeldt (Sig selv)
- Ebba With (Kontorchef)
- Gyda Hansen (Tøjekspedient)
- Poul Thomsen (Beruset værtshusgæst)
- Leif Mønsted (Direktør)
- Helle Merete Sørensen (Stuepige hos Plaskenberg)
- Jan Zangenberg (Inkassator)
- Birgitte Bruun (Annette Gyldenkål)
- Jens Brenaa (Politibetjent)
- Hans-Christian Ægidius (Overtjener)
- Martin Miehe-Renard (Brian Gyldenkål)
- Bertel Lauring (Adolf Ludvigsen)
- Preben Østerfelt (Bestyrer i supermarked)
- Brigitte Kolerus (Fru Blaskenberg)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation