Familien Gyldenkål vinder valget (1977)

    Det ser sort ud for svindlerfamilien Gyldenkål. Men så får Charles en god idé: Han stiller op som kandidat til kommunalvalget.


    PUNKTUM FOR GYLDENKÅL

    Sammenhængende film:
    Familien Gyldenkål (1975)
    Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
    Familien Gyldenkål vinder valget (1977)
     

    "Just Betzer præsenterer: Den smittende danske latter-virus for hele familien. Hvorfor gå ind i politik – når det er sjovere at gå i biografen! Årets festligste valg – med garanti for gevinst!" Disse linjer prydede programmet til dette trejde og sidste opus i den desværre alt andet end smittende gode farce-filmserie om familien Gyldenkål.

     

    Ærgerligt blævret

    Bent Christensen overtog roret efter Gabriel Axel på en i forvejen synkende skude: Mere lystspil af samme ærgerligt blævrede karakter. Mere farce uden skelen til hverken finesse eller samfundspuls. Flere løjer, hvor "folkeligheden" blev sat først – på bekostning af den ellers oplagte subtile samfundsironi.

    Økonomisk medvind
    Charles 'Sjas' Gyldenkål (Axel Strøbye) er i krise og er netop mod sin vilje blevet både ansat i og fyret fra kommunen, da han beslutter sig for at stille op til kommunalvalget. Det giver ham – og den glade kernefamilie – ny økonomisk medvind. Som kandidat lover han under den hede valgkamp op til kommunalvalget bl.a. lavere skatter, lavere husleje, højere pensioner og højere understøttelser. Og specielt til hundeejerne: Hundeparker. Specielt til bilister: Længere tids grønt lys i alle retninger. Og til alle øvrige: Bedre vejr for fremtiden...

    Ikke bid i komikken

    Endnu engang er der tale om stærkt karikeret samfundssatire, hvor den lille mand narrer hele systemet, ganske enkelt fordi han er en smule smartere end alle de andre. Der gøres således alvorligt grin med bl.a. kommunale instanser som fx Arbejdsløshedsformidlingen, men ikke på noget tidspunkt er der bid i de komisk bitre udfald. Filmen overlever lige nøjagtig på sin simple charme og dén underholdningsværdi, der ligger i at betragte alle de stakkels skuespilleres kamp mod et manglende manuskript.

     

    Pressen skrev...
    "Poul-Henrik Trampe viser total foragt for publikum" // "Dansk komik af middelstandard" // "Gyldenkål uden charme: Den er simpelthen ikke morsom nok" // "Fornøjeligt møde med Gyldenkål'erne" // "Ikke den store kunst, men nok så festligt" // "Sjovt og vedkommende" // "En kold gang kål" // "Både sårende og spændende satire" // "Serveret staccato" // "Lyse indfald og gæv humor" samt "En sjusket Gyldenkål". 0 stjerner i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026