Familien Gyldenkål vinder valget (1977)

    Det ser sort ud for svindlerfamilien Gyldenkål. Men så får Charles en god idé: han stiller op som kandidat til kommunevalget.


    PUNKTUM FOR GYLDENKÅL

    Sammenhængende film:
    Familien Gyldenkål (1975)
    Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)
    Familien Gyldenkål vinder valget (1977)

    Bent Christensen har overtaget roret efter Gabriel Axel på en i forvejen synkende skude: Mere lystspil af samme ærgerligt blævrede karakter.

    Økonomisk medvind
    'Sjas' Gyldenkål er i krise og er netop mod sin vilje blevet både ansat i og fyret fra kommunen, da han beslutter sig for at stille op til kommunalvalget. Det giver ham - og den glade familie - ny økonomisk medvind.

    Stærkt karikeret samfundssatire
    Endnu engang er der tale om stærkt karikeret samfundssatire, hvor den lille mand narrer hele systemet, ganske enkelt fordi han er en smule smartere end dem.

    Ikke bid i komikken
    Der gøres alvorligt grin med kommunale instanser som fx Arbejdsløshedsformidlingen, men ikke på noget tidspunkt er der bid i de komisk bitre udfald.

    Simpel charme
    Filmen overlever lige nøjagtig på sin simple charme og dén underholdningsværdi, der ligger i at betragte alle de stakkels skuespilleres kamp mod et manglende manuskript.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017