Balladen om Carl-Henning (1969)

Kritikere og publikum var henrykte over Lene og Sven Grønlykkes alternative "folkekomedie", da den kom frem i 1969. Ikke alene skildrede filmen begivenheder i en fjern og "eksotisk" del af Danmark (nemlig det sydligste Sønderjylland) – den var også ganske anderledes i sin fortællestil og ikke mindst i fotograferingen.
 

Enfoldig mejeriarbejder

Ægteparret Grønlykke skrev også manuskriptet til filmen om Carl-Henning: Den 18-årige, enfoldige mejeriarbejder (Jesper Klein), der dybest set lever i sin egen lille klokke. Han støtter sig meget til vennen Poul (Paul Hüttel), men Poul lever et helt almindeligt liv med forlovelse, gang i den og høj popularitet blandt andre.
 

Et natligt indbrud

Da Poul flytter til Aalborg for at søge nye udfordringer, skal Carl-Henning pludselig stå på egne ben i den i forvejen ikke alt for begivenhedsrige lilleputby, og et natligt indbrud i en brandert hos arbejdsgiveren bliver begyndelsen til en større nedtur for Carl-Henning.

Særpræget visuel stil
Jesper Høms fotografering er holdt i simple sort/hvide nuancer, og Høm bruger et bevægeligt cinéma vérité-kamera, hvilket gør den visuelle oplevelse særpræget og – på en måde – poetisk.
 

Lokale amatørskuespillere

Bortset fra Jesper Klein og Paul Hüttel – hér begge foruroligende unge – er broderparten af skuespillerne lokale amatører, og dét kan mærkes! I det store og hele fungerer det acceptabelt, men omtrent hver anden amatør-aktør glor konsekvent ind i kameraet, og så forsvinder lidt af magien.

Styrken er den fotografiske detalje
Det er i den fotografiske detalje, filmen griber mest. Helt enkle scener kan blive ekstremt smukke i Jesper Høms linse. Til gengæld passer den tunge og lidt klodset samfundskritiske historie dårligt til den flotte skal, og det lykkes ikke at blive rigtigt indfanget af de dramatiske begivenheder. Jesper Klein er i kraft af sine ubetalelige ansigtsudtryk og en let foroverbøjet gangart helt vidunderlig i hovedrollen.