Dekalog, cztery (1990)

Sammenhængende i denne serie:

Dekalog, jeden (1990)

Dekalog, dwa (1990)

Dekalog, trzy (1990)

Dekalog, cztery (1990)

Dekalog, piec (1990)

Dekalog, szesc (1990)

Dekalog, siedem (1990)

Dekalog, osiem (1990)

Dekalog, dziewiec (1990)

Dekalog, dziesiec (1990)

Kieslowskis fjerde Dekalog-kapitel sorterer under Bibelens fjerde bud; du skal ære din far og mor. Anka (Adrianna Biedzynska) er 20 år og går på teaterskole. Hun bor sammen med sin far (Janusz Gajos), der er enkemand, og de to har det godt sammen.
 

Moralske skrupler

Da faderen en dag tager på rejse, efterlader han et brev i en skuffe med teksten "skal læses efter min død". Anka kan trods store moralske skrupler ikke lade være med at åbne brevet, og da faderen vender hjem fra rejsen, konfronterer hun ham med brevet og det, der angiveligt står i det.
 

Tvetydig historie

Kieslowski fortæller en historie, der er meget tvetydig og svær at blive klog på. Der ligger en masse latente farer i den komplekse historie, men hovedbudskabet er ligesom det fjerde bud, at man skal ære sin far og mor.

En datters urene følelser
Med Kieslowskis egne ord: »Hvad der slår mig er, at en datters følelser ikke er så rene, som man tror. I dag sender man tit sine forældre på plejehjem, hvor de bliver glemt. Incest gav mig mulighed for at udforske et andet uklart område. Desuden førte dette tvetydige forhold mellem den, der måske er faderen, og den, der måske er datteren, mig til en konstant leg med tilskueren.

Intet skal afsløres

Jeg vil på intet tidspunkt afsløre alt for tilskueren, for at han skal interessere sig for forholdet mellem personerne. Her må han søge sandheden ved egen hjælp. Hverken faderen eller datteren vil kende den, for de føler, at selv hvis der ikke er noget blodets bånd imellem dem, ville de ikke kunne blive lykkelige sammen. « 

Fundamentale menneskelige følelser
Filmen leger effektfuldt med temaer som tvivl, kærlighed og omsorg. Som alle øvrige film i Dekalog-serien er det de fundamentale menneskelige følelser og sindets afkroge, der interesserer Kieslowski.
 

Dialogfattige scener

Forholdet mellem Anka og faderen skildres troværdigt i de relativ dialogfattige scener. Stemningerne ligger i de uortodokse lyssætninger, der konstant sætter ansigterne ud af proportioner. Både Biedrzynska og Gajos spiller flot i de sammenbidte hovedroller. Også Zbigniew Preisners fine musik spiller en stor rolle i formidlingen af det indadvendte materiale.