Top Secret! (1984)

Den lattermilde instruktørtrio, Jim Abrahams / David Zucker / Jerry Zucker, leverer her den parodiske vare udtalt bedre, end det var tilfældet med farcen Airplane! (1980). Filmene har et udråbstegn i titlen til fælles, men herudover er der milevid forskel på de komiske årer, der leder næringen rundt til både skuespillerne og deres evindelige vitser. "Top Secret!" har ganske enkelt timingen og ikke mindst humoren til at bære det helt igennem skingrende skøre i mål.
 

Val Kilmer fik her sin filmdebut og gør en god figur i hovedrollen som den velsyngende Nick Rivers, der tager til Østtyskland for at befri en forsker – i en udsøgt parodi på 2. verdenskrigs-agentfilm. Det opsummerer nogenlunde plottet, for den primære fremdrift i filmen er utvivlsomt den endeløse række af overdrivelser, vink med vognstænger og referencer til andre film, filmstjerner og historiske personer. Festligt er det i hvert fald, når "Top Secret!" cementerer sit udråbstegn i hylemorsomme scener. Godt nok er der ikke meget, der kommer som en decideret overraskelse, men det betyder ikke det store, så længe opfindsomheden og dens timing er intakt.

Det generer heller ikke, at Val Kilmer af og til bryder ud i (Elvis-)sang for fuld skrue, for disse musicalindslag er både parodier på genren og går samtidig ikke fri af filmens generelle kreative omgang med begivenhedernes kausalitet. Obligatorisk kigges der lidt flovt ind i kameraet, når det nævnes et sted, at det er som at medvirke i en dårlig film. Selvironien er vigtig i en film som "Top Secret!", og dén har instruktørtrioen med sig i baghovedet denne gang – noget, som det kneb alvorligt med i "Airplane!".

Henimod slutningen opstår en af filmens morsomste scener, der, uden at afsløre for meget, involverer en broget ko i sorte gummistøvler og to mænd i kokostume. En kalv har fat i yveret, og en tyr er på spring – og når først vi kommer under bæltestedet, funkler det komiske for alvor.