The Plumber (1979)

    En ihærdigt studerende kvinde terroriseres af en vanvittig rørlægger, der påstår, at alle rørene på badeværelset skal skiftes.


    FORUNDERLIGT FORANDERLIGT

    Blandt australske Peter Weirs tidlige og relativt ukendte film finder vi den sært fascinerende "The Plumber" – originalt indspillet til australsk tv.
     

    En leg med mediet

    Det er ellers ikke en film, der umiddelbart oser af at være skabt til tv. "The Plumber" er på alle måder en talentfuld kunstners leg med mediet, og ydermere indgår historien med sit latente vanvid og en komplet uforudsigelighed i det overbevisende helhedsindtryk.
     

    Let dramatiseret virkelighed

    Historien bag "The Plumber" siges at stamme fra virkelige hændelser i Peter Weirs vennekreds, men det formodes alligevel –efter at have set filmen – at begivenhederne er let dramatiserede.
     

    Det banker uventet på døren...

    Den antropologistuderende kvinde Jill Cowper (Judy Morris) arbejder på sit speciale og sidder alene hjemme i lejligheden, mens hendes mand er travlt optaget med at gøre karriere. Pludselig banker det uanmeldt på døren, og en meget anmassende vvs-mand (Ivar Kants) insisterer på at tjekke rørene på badeværelset.
     

    En vvs-terrorist

    Jill lukker høfligt manden ind, men det viser sig snart, at han er mere end almindeligt svær at komme af med igen, badeværelset ligner mere og mere et krater.

     

    Anmassende facon

    Hvad, der umiddelbart bare burde tage ti minutter, ender med at blive et meget langt besøg, der strækker sig over mange dage, og vvs-mandens anmassende facon tangerer terror.
     

    Kan ikke sige fra

    Men den stakkels kvinde, der forsøger at samle sig om sine studier, kan ikke sige fra, og hendes travle mand er kun optaget af sit eget og slår konens bekymringer hen som bagateller.

     

    Et træk i håndbremsen

    Heller ikke veninden kan forstå Jills frustrationer, vvs-manden er da lækker, så det ender med, at Jill må trække i håndbremsen i forsøget på at slippe af med sin store plage.

    En interessant gåde
    Fra start til slut forbliver filmen en gåde, et faktum, der netop gør den dybt interessant og meget særpræget. Hvad vil Peter Weir? Hvor fører historien os hen? Hvad er pointen? Spørgsmålene besvares ikke klart og entydigt, men det kan mærkes i kroppen, hvilke følelser og stemninger, filmen trækker på.
     

    Effektiv hvirvelvind

    Weir skaber uhyre effektivt en stor frustrations-hvirvelvind, der bygges op omkring hovedpersonen Jill, der ikke kan få fred til at studere. Selve hvirvelvinden er naturligvis vvs-manden Max, der er komplet umulig at blive klog på: Ironisk, vanvittig, utilregnelig, farlig, liderlig, dæmonisk. Det klare indtryk er, at Max udelukkende er ude på at terrorisere Jills liv, men filmen tegner ikke entydigt dette billede.

    Den magtesløse kvinde
    Den herskende stemning er oplevet gennem Jills optik: Hun kan ikke stille noget op, hun står magtesløs, ingen vil høre på hende, ingen forstår hende, hendes problemer bagatelliseres.
     

    Enkelt og psykologisk velovervejet

    Selv da badeværelset ligner et atombombet krater, slår Jills mand det hen og vil straks tale om sin egen dag på jobbet. Det er denne store frustrationsboble, der skildres så overbevisende i enkle og psykologisk velovervejede virkemidler.
     

    Usikker stemning

    Judy Morris’ overbevisende præstation som Jill er en væsentlig medspiller for filmens gennemslagskraft. Hun rammer fint den usikre og utrygge stemning ved at have en fremmed (og oven i købet lettere vanvittig) mand i huset.

    Summende elektrobølger
    Men det er i lige så høj grad det visuelle udtryk, der skaber den intense og stressende stemning – og summende elektrobølger underbygger uroen på musiksiden, mens David Sandersons flotte og kunstnerisk velovervejede fotografering giver filmen en stærk visuel karakter.
     

    Skræmmende musik

    Peter Weir er meget omhyggelig med at kombinere Gerry Tollands – for at sige det lige ud – skræmmende musik med filmens lokaliteter, ikke mindst ved de etablerende skud – og musik og lyde bliver således en meget væsentlig del af filmens identitet.
     

    Mystik og uhygge

    Samtidig er Jills antropologiske studier omgærdet af en mystik og en uhygge, der forstærker udtrykkets fortættede intensitet. Det er en film, der er interessant ikke alene som en af Peter Weirs tidlige og kunstnerisk eksperimenterende film, men også generelt takket være den nærmest intimiderende fortællestil.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1979, Australien, Thriller, Gyser, 75 min.

    Dansk titel: The Plumber
    Instr: Peter Weir Prod: Matt Carroll Manus: Peter Weir Foto: David Sanderson Klip: Gerald Turney-Smith Mus: Rory O'Donoghue, Gerry Tolland