Det perfekte menneske (1968)

    Et ungt par er tilsyneladende perfekte mennesker, men hvordan forholder det sig under overfladen?


    DET KRIDHVIDE HELVEDE

    I et demonstrationslokale med dissektionsbelysning glatter Jørgen Leth sine mentale billeder af Det Perfekte Menneske  ud; som i én lang strygebevægelse glattes og glattes. En eksprimentalklassiker er født.Et ungt par. Falder på gulvet. Falder i sengen. Hun lægger makeup. Han barberer sig. Han barberer sig. De går i seng.

    Fragmentarisk
    Det er denne fragmentariske stil, der kendetegner både filmens visuelle lyrik og Jørgen Leths fortællerstemme. Der er tale om korte, usammenhængende stemningsbilleder, der er en blanding af kunst og lakonisk samfundskritik.

    Kridhvidt helvede
    I det kridhvide helvede af sterilt lys kærtegnes det unge par i detaljen af kameraet, og der fokuseres hele tiden på det perfekte. Alt er perfekt - udadtil - men ’hvorfor er lykken så lunefuld..’
     

    Udstillet til perfektion

    Claus Nissen og Maiken Algren lader sig udstille til perfektion og bliver objekter i en større smertelig analyse; den der ligger bag det lineære ydre og ligger lige for. Og kommentaren til en livsstil og en tid er effektfuld i Jørgen Leths velovervejede narration.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1968, Danmark/KortDok, Drama, 13 min.

    Dansk titel: Det perfekte menneske
    Instr: Jørgen Leth Manus: Ole John, Jørgen Leth Foto: Ole John, Henning Camre Klip: Knud Hauge Mus: Henning Christiansen
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation