Expiation (2007)

    En Oxford-kvinde ser ud til at have begået selvmord, men kriminalbetjentene Lewis og Hathaway er sikre på, at der er tale om et mord.


    MÅDEHOLDENHED

    Sammenhængende episoder:
    Sæson 1:
    Inspector Lewis: Whom the Gods Would Destroy (tv) (2007)
    Inspector Lewis: Old School Ties (tv) (2007)
    Inspector Lewis: Expiation (tv) (2007)

    Sæson 2:
    Inspector Lewis: And the Moonbeams Kiss the Sea (tv) (2008)
    Inspector Lewis: Music to Die For (tv) (2008)
    Inspector Lewis: The Great and the Good (tv) (2007)

    Tredje og sidste episode i første sæson af "Lewis" viser de første spæde tegn på, at serien er ved at have fundet fodfæste.
     

    Spil på serialiteten

    Karaktererne har efterhånden spillet sig så varme, at identiteten formes så der kan spilles på serialiteten også blandt protagonisternes attributter. Lewis og Hathaway er ved at drukne i kontorarbejde, og Lewis beder ligefrem de højere magter om kriminalitet, så han kan komme væk fra nusseriet.
     

    Tilsyneladende velfungerende

    Da en tilsyneladende velfungerende og lykkeligt gift kvinde findes hængt, angiveligt et selvmord, opsnapper Lewis og hans unge makker hurtigt, at der er noget råddent ved familie- og kærlighedsforholdene omkring den afdøde, og selvom ordrerne fra højeste sted lyder, at der ikke skal bruges mere tid på et ’simpelt selvmord’, klør Lewis på.

    Sart stil
    Oxford er seriens kulisse, og de dygtige instruktører falder endnu ikke på noget tidspunkt for fortælleteknisk glimmer, der kan ødelægge den lødige, afdæmpede og sarte stil, der kendetegnede "Morse" og nu også så flot "Lewis".
     

    Kunstnerisk begavelse

    Det kræver mod, vilje og kunstnerisk begavelse at skabe et filmisk univers, hvor rammerne er nærmest dogmatiske, og hvor skuespillet er holdt på et leje, der stemmer med en virkelig verdens forventelige menneskelige reaktionsmønstre.

    Kollektiv nødbremse
    Et af nøgleordene i en absolut positiv betydning for serien er mådeholdenhed. Der er en form for kollektiv nødbremse, der sikrer, at skaberne og spillerne holder sig tilbage. At de netop ikke giver den lidt ekstra gas, at violinerne netop kun bruges, når det er allermest nødvendigt, at kameraet ikke for enhver pris skal op i en kran, hver gang Lewis forlader politistationen.
     

    Guld værd

    Det er guld værd i en serie som "Lewis", der på en gang oser af intellektualisme, men som samtidig - ikke mindst takket være Kevin Whatelys ’jævne’ Lewis - appellerer til et meget bredt publikum og derfor nemt kunne menes at friste til narrativ extacy.

    Kød på
    Der begynder så småt at komme mere kød på forholdet mellem Lewis og Hathaway, selvom intimiteten stadig er begrænset.
     

    Tilskueren skal selv tænke

    Der skal ikke plastres for meget følelsesporno på personerne, og det bliver der bestemt heller ikke. Tilskueren får som en af de største gaver ved "Lewis" lov til at tænke selv. Både over mordene, opklaringen og hele persongalleriet. Antydningerne får lov at stå alene, og det giver i den voksende karakteridentifikation meget at tænke over. Udstråling og substans.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021