Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (2008)

Sammenhængende film:
Raiders of the Lost Ark (1981)
Indiana Jones and the Temple of Doom (1984)
Indiana Jones and the Last Crusade (1989)
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (2008)

Næsten 20 år er gået, siden vi sidste gang var i godt selskab med arkæologen Indiana Jones. Den nye film udspiller sig dog kun godt 10 år efter den sidste, nemlig i året 1957.
 

Bittersød eftersmag

Steven Spielberg har i virkelig mange år ønsket at skabe en fjerde film om den frygtløse eventyrer, og her da det endelig er lykkedes, kan man som tilskuer ikke undgå at sidde tilbage med en noget bittersød fornemmelse i munden.

Nostalgien genoplivet?
Filmen er nemlig både et nostalgisk gensyn med de gode gamle Indiana Jones-dage i 1980'erne, men samtidig også et lidt trist forsøg på at genoplive en særlig stemning, der ikke så let lader sig genoplive.
 

Kender ikke besøgelsestid

Filmens største problem i denne forbindelse er, at den ikke så at sige kender sin besøgelsestid. Spielberg og co. er ude i et projekt, der kompromisløst er et forsøg på at kopiere succes'en fra 80'erne.

Ingen nye ideer
Der bliver således ikke gjort forsøg på at tilføre manuskriptet nye ideer, der kunne have formet protagonisternes adfærd, skabt en fornyet stemning eller tilført det gamle og elegante univers nye facetter.
 

Ingen nytænkning

Præcis derfor er den fjerde film en succes, vil mange nok udbryde. Men for at indfange og genskabe noget unikt kræves også nytænkning, og her savner man helt og holdent fantasi. En nødvendig kilde til filmens eksistensberettigelse.. Hvor filmen er mest actionmættet kan tid og sted glemmes, men det store eventyr som vi kender det fra 80'erne, efterlyses.

Tør i masken
Nuvel, det er stadig underholdende at se 80'er-film omformet til 2008, selvom Indiana Jones er blevet lidt tør i masken. Forsøg på at forme en opdateret romantisk fauna omkring Indiana i form af ekskæreste og søn (!) kunne være ledestjerne mod nye efterfølgere..