3472 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull
Arkæologen Indiana Jones er på ny på jagt på kryds og tværs af kontinenter, denne gang efter krystalkraniets hemmelighed.
VELKENDT FORMEL

Sammenhængende film:
Raiders of the Lost Ark (1981)
Indiana Jones and the Temple of Doom (1984)
Indiana Jones and the Last Crusade (1989)
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull (2008)

Næsten 20 år er gået, siden vi sidste gang var i godt selskab med arkæologen Indiana Jones. Den nye film udspiller sig dog kun godt 10 år efter den sidste, nemlig i året 1957.

Steven Spielberg har i virkelig mange år ønsket at skabe en fjerde film om den frygtløse eventyrer, og her da det endelig er lykkedes, kan man som tilskuer ikke undgå at sidde tilbage med en noget bittersød fornemmelse i munden.

Nostalgien genoplivet?
Filmen er nemlig både et nostalgisk gensyn med de gode gamle Indiana Jones-dage i 1980'erne, men samtidig også et lidt trist forsøg på at genoplive en særlig stemning, der ikke så let lader sig genoplive.

Filmens største problem i denne forbindelse er, at den ikke så at sige kender sin besøgelsestid. Spielberg og co. er ude i et projekt, der kompromisløst er et forsøg på at kopiere succes'en fra 80'erne.

Ingen nye ideer
Der bliver således ikke gjort forsøg på at tilføre manuskriptet nye ideer, der kunne have formet protagonisternes adfærd, skabt en fornyet stemning eller tilført det gamle og elegante univers nye facetter.

Præcis derfor er den fjerde film en succes, vil mange nok udbryde. Men for at indfange og genskabe noget unikt kræves også nytænkning, og her savner man helt og holdent fantasi. En nødvendig kilde til filmens eksistensberettigelse..

Hvor filmen er mest actionmættet kan tid og sted glemmes, men det store eventyr som vi kender det fra 80'erne, efterlyses.

Tør i masken
Nuvel, det er stadig underholdende at se 80'er-film omformet til 2008, selvom Indiana Jones er blevet lidt tør i masken. Forsøg på at forme en opdateret romantisk fauna omkring Indiana i form af ekskæreste og søn (!) kunne være ledestjerne mod nye efterfølgere..
Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
2008, USA, Eventyr, 122 min
Dansk titel: Indiana Jones og krystalkraniets kongerige
Instr: Steven Spielberg Prod: Frank Marshall  Manus: David Koepp  Baseret på: historie af George Lucas og Jeff Nathanson  Foto: Janusz Kaminski  Klip: Michael Kahn  Mus: John Williams  
Medvirkende:
Harrison Ford (Indiana Jones)
Cate Blanchett (Col. Dr. Irina Spalko)
Karen Allen (Marion Ravenwood)
Shia LaBeouf (Mutt Williams)
Ray Winstone ('Mac' George Michale)
John Hurt (Professor Harold 'Ox' Oxley)
Jim Broadbent (Dean Charles Stanforth)
Igor Jijkine (Dovchenko)
Dimitri Diatchenko (Russian Suit)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.