Mein Führer (2007)

    I Det tredje Riges døende dage hentes en jødisk skuespiller ind fra kz-lejren for at træne Adolf Hitler op til en sidste stor tale til folket.


    I MAGTENS CENTRUM

    Betagende bramfrit og politisk ukorrekt flirter komedien "Mein Führer" med fortidens store synder, når selveste Adolf Hitler menneskeliggøres i Det tredje Riges døende dage.

    Betændt & blødende
    Det vil der altid være delte meninger om: kan man lave sjov med stof, der er både betændt og blødende, og svaret er ja, hvis man evner at servere på et sølvfad. Hér lykkes man hæderligt og i perioder ganske glimrende, selvom det komiske set up ind imellem kammer over i ren farce.

    Personlig træner for Hitler
    Den jødiske skuespiller Adolf Grünbaum (Ulrich Mühe i dennes sidste store rolle) er anbragt i kz-lejr, da han hentes til Berlin for at træne selveste Adolf Hitler (Helge Schneider) op til igen at blive dén store taler, han var i fordums tider.

    Genvundne talegaver
    Til at begynde med er Hitler bestemt ikke venligt stemt, men i kulissen presser propagandaministeren Joseph Goebbels på: hvis Hitler skal vække folket til live, er det afgørende, at han genvinder sine talegaver.

    I centrum af magten
    Grünbaum er omvendt splittet i sin nye tjans. Skal han rette ind eller gøre det af med føreren? Efterhånden viser det sig mest formålstjenligt at rette ind, i hvert fald følger der frynsegoder med at være i centrum af magten med fri adgang til rigets gemakker - og schæferhunden Blondi.

    Troværdigt komisk
    "Mein Führer" udmærker sig ved at være kompromisløs i sin tilgang til nazi/jøde-temaet men er sjovest i portrættet af Adolf Hitler i forfald. Her er Helge Schneider en troværdig komisk udgave af føreren, som han må hengive sig til både fysiske og psykiske øvelser i Rigskancelliet i Berlin.

    Samspillet en force
    Ulrich Mühe rammer fint den dybe splittelse, samtidig med at hans kreative udstråling emmer af faglig stolthed - samspillet mellem Schneider & Mühe er filmens helt store force.

    En tand for overkomisk
    Men også genskabelsen af det nye Rigskancelli er pænt fascinerende i tilpas kantede visuelle effekter. Filmen får i øvrigt mest sit lidt skævvridende farcepræg via den alt for arketypiske genremusik. Og så er særligt Heinrich Himmler med armen i gips en tand for overkomisk.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2007, Tyskland, Krigsdrama, Komedie, 89 min.

    Dansk titel: Mein Führer
    Instr: Dani Levy Prod: Stefan Arndt Manus: Dani Levy Foto: Carl-Friedrich Koschnick, Carsten Thiele Klip: Peter R. Adam Mus: Niki Reiser