Milk (2008)
En erklæret homoseksuel mand bliver den første af sin "art" til at blive valgt ind i et byråd. Her kan han kæmpe de homoseksuelles sag.
EN TAND OVER TÅLELIG
Denne filmoplevelse er helt og aldeles afhængig af hovedrolleindehaverens præstation. Derfor er det med bævrende underlæbe og slet skjult forhåndsopgivende adfærd, man sætter sig til rette med "Milk". For Sean Penn har ved flere lejligheder vist sine begrænsninger (i skamroste roller – og film).
En tand over tålelig
Det er derfor en yderst glædelig overraskelse, at Sean Penn i Gus Van Sants prisoverdyngede "Milk" faktisk er en tand over tålelig og ind imellem ligefrem godt spillende.
Udpræget homofobi
Filmen er en biografisk skildring af den erklærede bøsse Harvey Milk (Sean Penn), der i 1970’ernes San Francisco er ved at være godt træt af en den udprægede homofobi.
Populær bøssebar
Sammen med sin kæreste åbner han en bøssebar, der hurtigt bliver sindssygt populær, og Harvey Milk er efterhånden et kendt og respekteret navn i miljøet, bl.a. fordi han utrætteligt kæmper de homoseksuelles sag.
Vender stemningen
Som årene går, kan Milk godt se, at det måske er værd at gå ind i politik i håbet om at kunne vende stemningen i befolkningen, og efter et par seje valgkampe lykkes det ham at blive valgt.
I risikozonen
Nu er der for alvor gode muligheder for at få ændret både love og stemninger, men med den øgede eksponering øges også risikoen for et attentat, noget, som Milk godt selv er klar over.
Fint og afdæmpet
Hatten af for instruktør Gus Van Sant, der selv er bøsse, for denne meget fine og afdæmpede filmatisering af en udpræget flamboyant mands liv. Ildhuen er medrivende og fører os effektivt ind i en historie, det er nødvendigt at fortælle, ikke mindst for dagens unge.
Nede på jorden
Stilen er langt mere nede på jorden, end miljø og persongalleri umiddelbart lægger op til, og det er resultatet Van Sants positive indflydelse.
Frem mod en forløsning
Det er personen Harvey Milk, der er det interessante i filmen, og hans personlige udskejelser spiller ikke nogen central rolle i filmen. Privatlivet er en medspiller, men det er den politiske fremdrift, snarere end underlivets, der driver filmen frem mod en forløsning.
Patriotismen i håndjern
I langt det meste af "Milk" er patriotismen holdt effektivt i håndjern, men det lykkes ikke at føre den gode tendens hele vejen til dørs.
Musik og rørstrømskhed
Særligt hen imod slutningen skrues der op for både musik og rørstrømskhed, og her må tæerne vrides, når Sean Penns grimasser vækker mindelser om tidligere præstationers manglende balance.
Indsmurt i musik
Generelt er "Milk" alt for indsmurt i musik. Glædeligt er det, at langt de fleste bøsser i filmen – og dem er der selvfølgelig mange af – er portrætteret indenfor rimelighedens grænser af læsp og løse håndled.
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2008, USA, Biografi, Drama, Historie, Homoseksuelt tema, 128 min.
Dansk titel: Milk- Sean Penn (Harvey Milk)
- Emile Hirsch (Cleve Jones)
- Josh Brolin (Dan White)
- Diego Luna (Jack Lira)
- James Franco (Scott Smith)
- Alison Pill (Anne Kronenberg)
- Joseph Cross (Dick Pabich)
- Peter Jason (Alan Baird)
- Denis O'Hare (John Briggs)
- Victor Garber (Mayor Moscone)
- Boyd Holbrook (Denton Smith)
- Cully Fredericksen (Asst. Sheriff)
- John Prudhont (Sgt. at Arms)
- Erick Vinther (Restaurant Patron)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AA - Bedste skuespiller (Penn)
- AA - Bedste manuskript
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste birolleskuespiller (Brolin)
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste klipning
- AAN - Bedste kostumedesign
- AAN - Bedste musik
- BD-N - Bedste amerikanske film
- GG-N - Bedste musik
- RB-N - Bedste amerikanske film