Story of G.I. Joe (1945)

Forbilledligt formfuldendt, autentisk og professionelt krigsdrama af altid sublimt håndværkskyndige William A. Wellman. Med "Story of G.I. Joe" leveres en rå, men samtidig menneskeligt ypperligt nuanceret krigsfortælling – optaget, mens 2. verdenskrig stadig rasede og i en vekselvirkning mellem nådeslåse krigshandlinger og små fine portrætter af mænd med noget på hjerte.

Filmen er samtidig et biografisk indblik i den senere Pulitzer-vindende journalist Ernie Pyles (Burgess Meredith) næsten ligeværdige deltagelse i krigen: Som reporter på sidelinjen må han i hvert fald gennemleve de samme hæsblæsende og ofte dødbringende krigshandlinger som C-kompagniets 18. infanteri under ledelese af den unge løjtnant Walker (Robert Mitchum). Og det er i dén grad, så kuglerne og håndgranaterne flyver om ørerne. Først i Nordafrika og senere i Italien under slagene om San Vittorio og Cassino.

Som det er kendetegnende ved mange af William A. Wellmans film er der både lagt megen kærlighed i de større (tekniske) linjer, men også i detaljen, hvor fx den lille og særdeles nuttede terrier Ayrab smelter hjerter: Den er med soldaterne på både lastbilsfærd og i skyttegrave og følger især sin herre Sgt. Warnicki (Freddie Steele), der gerne har den under armen og kæler for den. Tilsyneladende nyder bjæf sin tid under krigen – i hvert fald agerer den dejligt afslappet. Det er et velkendt afvæbnende våben hos Wellman, og det fungerer simpelthen optimalt i "Story of G.I. Joe" helt fra allerførste scene.

Krigshandlingerne er dybt troværdigt koreograferet i Russell Mettys rolige, detaljesøgende og atmosfæremættede fotografering. Langt det meste af filmen optaget on location og emmer af ægthed og nerve – ligesom særligt Meredith og Mitchum blomstrer i de to vægtigste og sympatisk fremstillede roller.