The Return of the Living Dead (1985)

Som en direkte parodi på den legendariske zombiefilmserie Night of the Living Dead (1968–) af George A. Romero tages der hér heftigt pis på de levende døde og de uheldige levende, der forsøger at undslippe dem. Koblingen til Romeros univers er i øvrigt finurlig og afsløres tidligt i handlingen.

Festlig gyserkomedie

Det er der kommet en fyrig, farvestrålende og festlig gyserkomedie ud af, og den i sig selv legendariske manuskriptforfatter Dan O'Bannon (særligt kendt som skaberen af Alien-universet (1979–)) debuterede samtidig som spillefilmsinstruktør (han instruerede kun to film i karrieren.)

Smækker dansk videotitel

"The Return of the Living Dead", der i videodistribution herhjemme fik den smækre titel "Ligene er ligeglade", er en flot produceret, men B-filmsleflende nyfortolkning af Romeros universer.

Dødemandsjokes og intimbarbering

Ingen "dødemandsjoke" er for lav, og her gås heller ikke af vejen for det politisk ukorrekte, herunder den splitternøgne, strutbabsede og kompromisløst intimbarberede autonombabe (Linnea Quigley), der smider tøjet uden blusel og vrider sig i "dødsglæde" foran sine markant(!) ansigtspiercede venner på en for længst nedlukket kirkegård.

Skarp humor!

Det er den skarpe humor i også denne scene, der løfter filmen som hele – særligt velfungerende er de helt eller delvist decimerede lig, der enten raller, spræller eller sprinter i dødens tjeneste (en fastbundet ældre dame, eller rettere hendes torso, fortæller de sagesløse levende lidt om, hvor hårdt det er at være zombie og være hjernesulten, mens resterne af hendes rygsøgle logrer og væsker på metalbriksen.)

Smittende fremdrift

Fremdriften er smittende og letløbende, dog kan de mange syrede optrin forfalde til det skingert farceprægede (ikke mindst i skuespillet). Som hele står O'Bannons film dog som en "perle" i parodigenren, og der kom da også en stribe efterfølgere.