Som sendt fra himlen (1951)

Runaway Bride (1999)-agtig dansk farce, der samtidig hører til blandt den ellers så visionære og dynamiske Johan Jacobsens absolut mindst inspirerede film: "Som sendt fra himlen" kom sjovt nok samme år som Jacobsens andet flop, den blodløse krimi Naalen (1951).

"Nej" foran præsten

Det er den "vovede" og lidt pludrende, kvindesagsagtige, papirstynde historie om den unge brudekjoleklædte Laura Heiberg (Birgitte Reimer), der i filmens start udbryder et "nej" foran præsten, brudgommen Torsten Vinge (Kjeld Petersen) og en fuld kirke. Hun stikker af og samles op af den tilfældigt forbipasserende Jonas Møller (Osvald Helmuth), der straks bliver betuttet-forvirret-paf over Lauras überfeminine, überflirtende skønhed.

Hendes überfeminine, überflirtende skønhed...

Laura bliver sat af et sted uden for byen, hvor hun finder frem til et sommerhus, der tilsyneladende er ubeboet. Men snart viser det sig, at husets herre Allan Kragh (Mogens Wieth) faktisk er hjemme – og også han bliver betuttet-forvirret-paf over Lauras überfeminine, überflirtende skønhed...

Lagkagekomisk dialog

Flere mænd støder til, herunder Jonas Møller og snart også den vragede og tilmed voldsomt berusede brudgom. Så der bliver gang i den i det lille sommerhus, mens intrigerne, lagkagekomik-dialogen og amorinerne springer...

Ingen gnist

Der er liv og umiddelbar fremdrift i filmen, og det redder den fra dén afgrund, som Børge Müllers manus ellers læner sig faretruende ud over. Skuespillerne prøver ihærdigt, men temmelig forgæves, at tilføre herlighederne en smule gnist i nævnte platskrevne handling og replikvekslinger... og desuden i en stift opstillet og studieoptaget kulisse.

Nonstop-beruset Kjeld Petersen

Mest fesne er de farveløse hohoho-hihihi-hahaha-udbrud, som særligt Osvald Helmuth belemres med i rollen som den varefordelingsdepartementsansatte Jonas Møller, der hér som 56-årig (sammen med stort set alle andre mænd i handlingen) storsavler over 25-årige Birgitte Reimer. Og selvom Kjeld Petersen kender sin fuldemandsrolle til dygtig bevidstløshed, er det forstemmende at se ham sat i rollen som endnu en unuanceret og nonstop-beruset mand.

Dansk films nye sexkilling?

Birgitte Reimer blev i dén grad kørt i stilling som dansk films nye sexkilling, og det har muligvis være Johan Jacobsens største drivkraft med "Som sendt fra himlen". Reimer er i bedste fald sød i en stereotyp rolle, der dog også kan forekomme hamrende øretæveindbydende.

Wieth det største lyspunkt

Ikke overraskende er Mogens Wieth filmens største lyspunkt, selvom også han døjer med manuskriptets gumpetyngde. Han har dog små opsving, der egentlig bare opstår, når han agerer helt neutralt – og læner sig op ad sin store karisma og udstråling. Herudover bringer hans Kragh-rolle os tiltrængt en anelse udendørs i et trusse-plottwist(!), der lukrerer på efterdønningerne af krigen.