Phantasm (1979)

Fyrigt fabulerende B-gyser, grundlæggende med idérigdommen på rette sted, men hæmmet af manglende (kæft, trit og) retning – og en nærved konstant og ypperligt insisterende-skinger underlægningsmusik.

En gusten oplevelse

13-årige Mike (A. Michael Baldwin) er forældreløs og sætter i stedet sin lid til storebroren Jody (Bill Thornbury). Det er også Jody, der må træde til, da Mike hævder at have set noget meget gustent i den lokale "bedemands" villa.

I alvorlig fare

Jody bliver således afbrudt, netop som babserne er kommet frem på hans seneste erobring – med græsset som skibsbriks midt mellem gravstenene på den lokale kirkegård! Men det viser sig faktisk, at der er noget om Mikes opdagelser... og snart er alle i alvorlig fare.

Mangler etikette

"Phantasm" mangler ærgerligt nok dén etikette og doseringsevne, der kunne have gjort dette enmandshærs-projekt interessant. Don Coscarelli har både instrueret, skrevet, fotograferet og klippet.

Scifi-absurditet

Den science fiction-prægede absurditet i mødet med de gustne "bedemandstyper" er filmens stærkeste islæt, især det labyrintiske og stærkt visuelt forvirrende gravkammer. Og det gule blod... Flere af skuespillerne falder tungt igennem med manglende evner. Bedst og mest naturlig er A. Michael Baldwin.