Deranged (1974)

Syretrippet "Deranged" er en slags dramadokumentarisk gengivelse af det virkelige livs outreret afsporede seriemorder og "hudafskraber" Ed Gein (1906-84) – selvom filmen ikke direkte genbruger hans navn.

En fintunet vanvittigt agerende Roberts Blossom udfylder hovedrollen som Ezra Cobb, en ældre udkantstosse, der bor alene sammen med sin gamle og numere døende mor. Det er her, det for alvor slår klik for Ezra, og han ender blandt andet med at grave den døde mor op og tage hen med tilbage i de uhumske stuer! For at hun skal kunne se bare nogenlunde "præsentabel" ud (hun har ligget under mulde i et år), beslutter Ezra at tage frisk hud fra andre kvindeofre. Han har nu fået smag for at myrde, og der er ingen i hans omgangskreds, der mistænker bestialske tendenser hos ham.

"Deranged" er et livgivende anderledes vinklet blik på Ed Gein og hele udkantstosse / morbindings / seriemordersubgenren. Ved at agere "dramatiseret dokumentar" byder filmen allerede på et metalag, der vækker interesse. Men det gør langt fra oplevelsen til mindre spillefilm – det er et fortællemæssigt greb, der opleves velovervejet. Samtidig er mange af de ufatteligt ekstreme handlinger serveret med en særegen komisk åre, hvor blandt andet overspillet anvendes doseret og spidsfindigt, så det vilde twistes til det skingre – med voluminøs effekt.

Det er i dette setup, at Roberts Blossom trives med sine gennemtrængende onde øjne og sammenbidt læbeslikkende mund – støttet forbilledligt af flere velfungerende biroller, ikke mindst Marian Waldman som et af Ezras ofre, den korporlige Maureen Selby, der nærmest får orgasme ved udsigten til at blive befamlet efter flere år med hudsult. Lydsiden er generelt interessant og i fin balance – med en skøn udnyttelse af torden i det fjerne.