Nomads (1986)

Året før gennembruddet med Predator (1987) debuterede John McTiernan som instruktør med denne aparte, men ambitiøst mystiske gyser, der også gav Pierce Brosnan en første hovedrolle på film. Faktisk var det Arnold Schwarzenegger, der headhuntede McTiernan som instruktør til "Predator" efter at have ytret begejstring i mødet med "Nomads".

Plotstrukturen i McTiernans eget manus baseret på romanen af Chelsea Quinn Yarbro lader sig ikke så let genfortælle endda, men hovedpunkterne centrerer sig om den franske antropolog Jean Charles Pommier (Brosnan), der er på sporet af noget (lidt for) spændende i sine studier af storbynomader i Los Angeles. Det, der starter som simple betragtninger fra sidelinjen, udvikler sig snart til dødsensfarlig alvor – for de læderjakkeklædte og motorcykelkørende nomadetyper er bestemt ikke til at regne med...

Filmen er slet ikke så lineært foralt som antydet ovenfor, idet nogen dør, før de overhovedet kan bringe dramaet i spil – eller gør de nu også det...? Svaret blafrer reelt længe og usikkert i trykbølgen fra "Nomads". McTiernans debutfilm har sine øjeblikke af absolut finurlig og smidig intensitet, men desværre kun i de perioder, hvor handlingen er allermest reel og fx følger Pommier på flugt gennem storbydens gader og gyder.

Det er også her, den yderst duelige tekniske formidling kommer mest til sin ret: Stephen Ramseys omhyggeligt vinklede og -lyssatte fotografering emmer af fortællelyst, og udnyttelsen af de velvalgte (nedslidte) storbylocations er god.

Pierce Brosnan er lidt hæmmet af sin meget demonstrative fransk/engelske dialog, men trækker stadig flot læsset fra en tungt skrevet og formidlet debutfilm. Bedst blandt birollerne er Frances Bay som übermystisk "fantasi"-nonne.