Mortuary (2005)

Gyserspecialisten Tobe Hoopers tredjesidste film som instruktør (det var ham, der for alvor slog igennem med den banebrydende The Texas Chain Saw Massacre (1974)) er en skinger og billigt udseende zombiesag, der bestemt ikke kender sin besøgelsestid. Men undervejs, og særligt i opbygningsfasen, viser Hooper alligevel et vist overblik over både genre og stemning.

Entusiastisk alenemor

Den entusiastiske alenemor Leslie (Denise Crosby) flytter sammen med teenagesønnen Jonathan (Dan Byrd) og hans lillesøster ind i et ekstremt usselt, faldefærdigt, svampeangrebet, lortebefængt, utæt og hjemsøgt begravelseshjem, hvor der i kælderen også er et lighus. Det er Leslies plan at starte på en frisk og blive områdets nye bedemand m/k.

Gustne gespenster

Men noget er råddent, mere end blot på overfladen. Det viser sig nemlig, at der er gustne gespenster i lighusets og den tilhørende kirkegårds undergrund, og det skal meget snart vise sig at true "idyllen" på overfladen... særligt da de døde på ligsynsbriksen pludselig vågner op til dåd.

Ypperligt primitivt

Produktionsdesign og scenografi er ypperligt primitivt og utroværdigt, hvilket ikke just gavner gyserens gennemslagskraft. For det betyder desværre, at mange af handlingens potentielle hårrejs forsvinder i papmache og andre hult udseende effekter.

Slugt råt af vilde ekstremiteter

De gode indledende takter bliver slugt råt af de vilde ekstremiteter i zombie- og onde-ånder-udviklingen, hvor det kammer helt over i filmens outrerede slutning. Undervejs opstår passable lommer af "fred", hvor skuespillet også liver op, især hos Dan Byrd og Denise Crosby – men også Greg Travis har en herlig birolle som den ekstremt hypergrinende og lusket-uhumske Eliot Cook.