God Is a Bullet (2023)

Danske Nikolaj Coster-Waldau pryder hovedrollen i denne baseret på virkelige hændelser-thriller. Men det bliver næppe en rolle eller en film, han nogensinde vil vende tilbage til med ret meget stolthed.

Proletarisk brovtende

"God Is a Bullett" kan bedst beskrives som proletarisk brovtende, som den buldrer derudad, tykt påsmurt udi alle stereoptyper og klichéer – uden at se sig tilbage. Historien kunne muligvis have fungeret i en 75 minutter kort, stringent genrefilmsvariant, men lagt i hænderne på instruktør Nick "auteurhat" Cassavetes er ambitionerne helt anderledes.

Mere end bare lige i overkanten

To en halv time skal vi således gennemleve i selskab med selvtægtsbetjenten og hans umage slæng af hjælpere. Og det er mere end bare lige i overkanten, når budskaberne er så eminent drivende dumt formidlet!

Gusten underverden

Coster-Waldaus Bob Hightower trækker (efter en ikke videre voldsom reaktion på mareridtet) med det samme i selvtægtsheldragten, da hans kone findes brutalt myrdet, og datteren er blevet kidnappet af en grum, grum, satanistisk, overtatoveret sekt... Denne sandhed finder Bob ud af i selskab med sekt-afhopperen Case (Maika Monroe), der nu guider Bob ind i den gustne underverden.

Voldsparathed

Her i sektens lille lukkede verden hersker ansigts (og -kropstatoverede) vederstyggeligheder, der gerne flasher 16+ cm løsthængende amerikanske boksershorts, når de vimser voldsparate over gårdspladsen i bar overkrop. Det er dette miljø, Bob skal forsøge at infiltrere – derfor har han også lige ladet sig übertatovere for at fremstå mere som én af slænget(!).

Ingen levendegørelse

"God Is a Bullett" er allerede i sin titel mere end almindeligt lommefilosofisk, og det kan meget hurtigt konstateres, at Nick Cassavetes ikke på nogen måde retfærdiggør (eller levendegør) det virkelighedens helvede, som handlingen baserer sig på.

Ikke kønt at bevidne

Faktisk er filmen på ingen måde interesseret i sine personer, hvilket omvendt betales tilbage gennem dybt ligegyldige personkarakteristikker – i bedste fald i tamt skuespil. Det er ikke kønt at bevidne, og handlingen kager rundt i de samme små (og ofte mørlagte) intriger.