Terrifier (2016)

Der bliver gået til makronerne i denne kompromisløse klovnegyser: "Terrifier" sætter ond-klovn-klichéerne på spidsen, dyrker og fermenterer dem, så det næsten bliver for meget. Men også kun næsten.

Blod på klovnedragten

De to unge veninder Tara (Jenna Kanell) og Victoria (Samantha Scaffidi) er på scoredruk på den store Halloween-aften. Derfor er de også mest fjollede og flirtende, da en ondtmalet klovn (komplet med sorte tænder) byder sig til... De kan jo ikke vide, at klovnen er en effektiv slagte- og seriemorder, der ikke er bange for at få blod (med mere) på sin hvide dragt...

Ekstremiteter

"Terrifier" sætter på ingen måde sit lys og sin subgenrebaggrund under en skæppe, og hér fungerer det faktisk over middel, selvom ekstremiteterne står til alle sider (både bogstaveligt talt og i mere overført betydning).

Smækker splat

Der er dømt splat, så det slasker ned ad ansigtet (prøv at forestille dig en krop vendt på hovedet) – og lagt i hænderne på instruktør, manusforfatter, klipper og special effects-specialisten Damien Leone kan dette godt gå hen og blive helt smækkert.

Klamme locations

De klamme locations, hvor de unge kvinder efterhånden tvinges i knæ, er stærkt medvirkende til filmens gennemslagskraft. Det er enkelt, men virkningsfuldt, at henlægge slagtebænk- og nådesløshedsbegivenhederne til uhyggeligt belyste (kælder)gange under en ramponeret lagerbygning.

Velsmurte "klovnerier"

"Klovnerierne" fungerer i kraft af, at Art the Clown aldrig ytrer hverken ord eller lyde, men i stedet agerer helt klassisk med fagter og sminket mimik alene. "Terrifier" er (forventeligt) svulstigt musikunderlagt, hvilket desværre fjerner noget af den direkte linje til de gustne gys.