The Yards (2000)

Det kan lyde fortærsket, når handlingen opsummeres, men i James Grays (Little Odessa (1994), Ad Astra (2019)) balancerede og lidt underspillede iscenesættelse får "The Yards" sin egen identitet og udstråling – og er reelt tryllebindende fra start til slut, trods en slutning, der vander en lille smule ud.

Ugler i mosen

Leo Handler (Mark Wahlberg) er netop sluppet ud af fængslet og vender hjem i sin fattige mors usle lejlighed, hvor et surpriseparty venter. Det er alle gutterne (m/k) fra dengang, der er klar til at hjælpe Leo videre. En frisk start i onkelens firma kan være vejen... men hov, der er vist ugler i mosen.

Verden ramler...

Snart lokkes Leo i fordærv og er eftersøgt for et mord, han ikke har begået. Men han er nem at tørre ansvaret af på for den rigtige gerningsmand. Så nu er det med at spænde, hvad spændes kan, mens verden synes at styrte sammen.

Udsøgt silkeblød

"The Yards" er først og fremmest meget flot teknisk og pakket i Harris Savides' (Elephant (2003), Zodiac (2007), Somewhere (2010)) udsøgt silkebløde fotografering, der også sætter de mange stjerneskuespillere i nøje koreograferede lyssætninger.

Smøres i frisk olie

Men vi er også tilsmilet af et stærkt og præcist skrevet manus (af instruktøren selv i samarbejde med Matt Reeves), der dyrker klichéerne uden at gøre dem ligegyldige, men snarere smører dem i ny, glinsende olie.

Stemningsmæssigt mørkt

Det hele er stemningsmæssigt mørkt og samtidig ikke brovtende. Der hviler en særlig ro over filmen, hvilket også gør sig gældende i de funklende præstationer hos de fleste, i alt fra hovedrollerne (Mark Wahlberg og Joaquin Phoenix står perfekt til hinanden) til de markante biroller.

Stærke biroller

Her udmærker særligt Charlize Theron, James Caan, Ellen Burstyn og Faye Dunaway sig med indlevelsesfulde portrætter af de statister, der ser til fra sidelinjen, hvad enten de har en finger med i det bagvedliggende korruptionstema (baseret på virkelige hændelser) eller ej. Howard Shores ret originalt komponerede musik er som sådan i sync med (visuel) stil og stemning og er meget tilbagetrukket, men dog lidt for udtalt anvendt.