What We Do in the Shadows (2014)

Ideen er absolut sprød, scenografien velovervejet, og plottet ikke uden komisk tæft: "What We Do in the Shadows" serverer – i en såkaldt mockumentary-ramme – en lille gruppe vampyrers hverdagsliv i New Zealand. Her er der ups and downs ligesom i enhver anden hverdag, men når man er vampyr, er der selvsagt nogle helt særlige og spidsfindige udfordringer.

Gode intentioner, men...

Som i instruktør Taika Waititis øvrige film (Boy (2010), Hunt for the Wilderpeople (2016) og Jojo Rabbit (2019)) er der også i "What We Do in the Shadows" (koinstrueret med Jemaine Clement) et element af noget overstyret, noget hysterisk. Og det undergraver desværre mange af de ellers gode intentioner med at bringe vampyrfilmgenren lidt ud af fatning.

Sjov og underfundig i starten

Sjovest og mest underfundig (tillige politisk ukorrekt) er filmen i den spæde start, mens vanviddet endnu emmer af det overkækt ukontrollerede. Men der går kun godt en halv time, så er der tendenser i retning af så meget farce, at hjørnetænderne begynder at blegne.

Rendyrket drengehængerøv

Tilbage står et ret uudnyttet potentiale – eller i hvert fald "overskrevet", plumpt ubalanceret – stykke komedie, der nok serverer glimt af det virkelig originale, men som i helheden drukner i en fejlagtigt doseret vampyrhumor, der helt tydeligt er opstået ud af rendyrket drengehængerøv.