Red State (2011)

Tre gutter i deres bedste teenageår flirter – uden at vide det – med katastrofen, da de reflekterer på en sexannonce på nettet. Angiveligt kan de forlyste sig all inclusive med en villig kvinde i et campinghus, men før de ved af det, er de bedøvet og indfanget som ofre i en syg religiøs sekt, der ser al seksuel afvigelse (inklusive flere mænd med én kvinde) som roden til helvede.

Hvad, de unge mænd udsættes for, er ikke for sarte sjæle at bevidne. Men én ting er sikker: Det er herligt kompromisløst fortalt i komikeren Kevin Smiths mørke iscenesættelse. Nåde er her ikke meget af, idet de rettroende sektmedlemmer er fast besluttet på at bekæmpe alt, der går imod deres snævre horisont.

"Red State" er mest finurlig og interesseskabende i de første tre kvarters tid, hvor vanviddet stille og (u)roligt begynder at blive tydeligt. Senere falder spændingen et par hak eller to, hvilket blandt andet hænger sammen med den relativt høje grad af forudsigelighed i de blodige ugerninger. I og med at sekten særligt har "et horn i siden" på homoseksuelle, er den lokale sherifs (Stephen Root) mandlige sidespring i risiko for at koste ham dyrt. Men det er særligt de tre teenagedrenges forventning om at være i seng med samme kvinde samtidig, der vækker homovreden hos Abin Cooper (Michael Parks) og hans rettroende.

Parks er i øvrigt filmens fineste bekendtskab i en udtalt vred og hadefuld karakteristik af en sektleder, der ikke viger tilbage for noget. Flere af de øvrige roller udvikler sig lidt tamt i det ellers stærkt besatte rollegalleri. Melissa Leo er vidunderligt ond med ondt på i rollen som den rettroende familiemor Sara.