Pig (2021)

Det begynder lovende: Den rolige, afmålte og naturomgærdede indledning varsler en film, hvis alternative handling med en gris i en central rolle bør kunne forføre. Og en usoigneret Nicolas Cage, der iført forhenværende hvide heldragtsunderbukser, der er så skidne, at skjolderne vokser sammen, udfylder med fin pondus hovedrollen som den grisehævngerrige Rob.

Hans gris, der vel at mærke hjælper ham med at sniffe vej til kostbare trøfler i skovbunden, bliver kidnappet. Med hjælp fra sin rige unge ven Amir (Alex Wolff) igangsætter Rob nu en efterforskning, der bringer ham tilbage til storbyen Portland, hvor han engang slog sine folder. Og det kan nok ikke undgås, at det kommer til at føre vold med sig...

Den lovende begyndelse lader sig desværre meget hurtigt overskrive af en både ram og uskøn udvikling, der inddrager såvel krimi- som voldsscenarier næsten helt ude af rødtrådskontekst. Det er ikke svært at regne ud, at det tjener det formål at beskrive Robs fortid som hård negl, før den primitive vildmarkstilværelse kaldte.

Men det fungerer ikke ret godt i en film, der således stemningsmæssigt knækker over på midten allerede tidligt i handlingen. Cage gør, hvad han kan for at tilføre Rob-rollen nuance, men den er dumt skrevet, allerede på de første søgeture efter grisebassen. Introens skønhed og ro afspejles heller ikke i ret meget i det efterfølgende. Storbyhævntogtet er temmelig ukarakteristisk og lidet mindeværdigt.