Oil Lamps (1971)

Mellem mesterstykket The Cremator (1969) og det kunstnerisk kompromiløse, filmatiserede mareridt Morgiana (1972) barslede Juraj Herz hér med det historiske kostumedrama "Oil Lamps" og manifesterede således sin plads i tjekkoslovakisk filmhistorie som "dekadencens mester". I hvert fald udgjorde hans komplekse og egensindige film fra denne periode lyspunkter for nationen, der stadig var ved at finde sig selv ovenpå Warszawapagtens invasion i 1968.

Den 30-årige rigmandsdatter Stepa Kilianova (Iva Janzurová) får i vid udstrækning, hvad hun peger på, men når det kommer til mænd er hun anderledes begrænset og understimuleret – sågar frustreret. Hun går lettere modstræbende med til at gifte sig med sin gældstyngede, kyniske og syfilisramte fætter Pavel (Petr Cepek), men han er på ingen måde (seksuelt) interesseret i Stepa, og spændingerne intensiveres på flere niveauer.

"Oil Lamps" er forståeligt nok elsket for de helt igennem magnifikke kostumer, et dybt troværdigt tidsbillede og en generelt tårnhøj production value. I disse tekniske rammer smelter kvaliteterne sammen og former en stramt tøjlet og meget stor visuel fornøjelse. Til gengæld er der mindre flow og æstetik over lydsiden, der generelt er præget af falskt rumklingende eftersynkronisering (særligt udtalt i udendørsscenerne).

Skuespillerpræstationerne står klart stærkest, når der ikke er nogen komisk funderet (lyd/musik)tone, der styrer stemningerne. Og der påstår enkelte scener af meget høj intensitet, som oftest i knivskarpe nærbilleder suppleret af omkuldvæltende smukke landskaber. Men der er for lidt udnyttelse af dette potentiale og den heraf følgende markante kvalitetsforøgelse.