Matt and Mara (2024)

Underfundigt livsbekræftende canadisk (kærligheds)drama, hvor to topintellektuelle byder hinanden så meget op til dans, at amorinerne næppe kan holdes tilbage. Instruktør og manusforfatter Kazik Radwanski er – i en helt anden boldgade – også manden bag det taktilt nærværende og ætsende uafrystelige tvangsspisningsdrama How Heavy This Hammer (2015).

Med sine kompakte 80 minutters spilletid når "Matt and Mara" ikke at koge over i sin speedsnakkende dialog, hvor to gamle venner netop er rendt på hinanden i storbyen efter mange års adskillelse. De to taler så meget på (og også med, heldigvis) hinanden – på højt niveau – at det kræver stort kørekort i opmærksomhed for enhver tilskuer uanset intellektuelt niveau.

Her hjælper gnistrende og både komisk og alvorligt funderede præstationer af Matt Johnson og Deragh Campbell i forehavendet: At skildre to grundlæggende hvileløse voksnes gensidige tiltagende tiltrækningskraft – hvor ufornuftig en potentiel nyforelskelse end måtte forekomme. Det er et enkelt, men samtidig komplekst setup: Kærlighedsbeskrivelsen er universel, den intellektuelle dialog mellem de to ligesindede til gengæld med højt og (eksistentielt) komplekst lixtal.

Smilet er svært at tørre af læberne i mødet med de bittersøde betragtninger på alt stort og småt mellem himmel og jord, og at slutningen er helt åben bidrager kun yderligere til den raffinerede gennemslagskraft. 

Det er en film, der tør løbe risikoen at go with the flow, og hér overbeviser "lethedens kompleksiteter" gennem de veloplagte skuespillere på en moderne og travl storbybaggrund.