Johan Prytz (2023)
En gruppe unge veninder spiser sammen, men samtalen kører af sporet, da der opstår uenighed om centrale temaer.
KRÆNKELSESPARATHED
En gruppe muntre veninder mødes over en frokost i Oslo og snakker om løst og fast. Men da emnerne under en mimeleg tager mere alvorlig form, begynder det at køre af sporet. For hvem var det egentlig, der bidrog til legen med en note med navnet Johan Prytz?
Fin norsk kortfilmsidé i professionel indpakning. Temaerne kredser om krænkelsesparathed – en tendens, som alle de unge kvinder rundt om bordet tydeligvis kan hævde sig inkluderet i. Der er i hvert fald næsten ingen ende på spekulationer og uenigheder, når talen falder på titelfigurens angivelige selvmord...
Dét at gå skævt af hinanden og hermed glip af den gode stemning er kortfilmens fine morale. Her er både alvor og humor og en fin indlevelse fra de unge skuespillere, der udelukkende skal agere rundt om bordet i den simple setting.
Det former en tiltagende intens dramaturgisk kurve, hvor svarene ikke nødvendigvis behøver falde. Det er fint overladt til tilskuerens egen frie fantasi.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2023, Norge, Drama, Psykologisk drama, 10 min.
Dansk titel: Johan Prytz- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation