The Long Goodbye (1973)

    En forhutlet Los Angeles-privatdetektiv rodes ind i langt mere, end han kan overskue.


    »PRIVATDETEKTIV PÅ GLATIS«

    Det begynder særdeles lovende i Robert Altmans filmatisering af Raymond Chandlers kriminalroman af samme navn: "The Long Goodbye" har charme, tæft, 1970'er-atmosfære og genremæssig afgrænsning i den første halve times tid, men så går det også galt...

     

    Privatdetektiven Philip Marlowe (Elliott Gould) bor dør om dør med en række formodede glædespiger (der dyrker nøgenyoga på balkonen) højt hævet over Los Angeles. Men der er ikke meget forløsende stemning over de opgaver, han involverer sig i, og snart er han bl.a. rodet ind i en drabssag. 

     

     

     

     

    Efter den opløftende start begynder filmen at tippe. Den bliver tiltagende komisk funderet, og spændingen suges hurtigt ud til fordel for kækhed i både situationer, typer og skingre replikker. Det er ikke klædeligt og generelt bare et tegn på en ubalanceret dagsorden. For vil "The Long Goodbye" være rå storbykrimi eller slapstick privatdetektivkomedie? Resultatet blafrer et sted midt imellem.

    Elliott Gould er djærv og i fin form i hovedrollen som den forhutlede privatdetektiv, men flere af birollerne er tarveligt blege, bl.a. er Nina van Pallandts portræt af kunden (og "potentialet") Eileen Wade leveret uden farve.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026