Vampire's Kiss (1988)

Hvis du lige hurtigt vurderer denne vampyrkomedie på plakaten – og i øvrigt den lattervækkende danske titel "Hvem har taget mine tænder?" – er det let både at vrænge og vende ryggen til. Men sæt filmen i gang og bliv hængende. Det lønner sig, ene og alene som følge af Nicolas Cages decideret grotesk fabelagtige hovedrollepræstation, men også fordi "Vampire's Kiss" er både sart, underfundig og tankevækkende i sine (mentale) forvandlingselementer.

Peter Loew (Cage) er en succesrig forretningsmand, der gerne kommanderer lidt vel rigeligt med sine medarbejdere. Særligt den relativt nystartede Alva Restrepo (en skøn Maria Conchita Alonso) står for tur, da hun sættes på en umulig opgave med at genfinde en tabt papirkontrakt.

Allerede hér stråler Cage, når han myrekrybende nedladende og hånligt sørger for at sætte sin magt igennem. Men det er først senere i handlingen, at der for alvor går betændelse (på den rigtig "fede" måde) i Cages præstation. Det er, da han efter et frækt møde med en kvinde bliver overbevist om, at han er ved at forvandle sig til en vampyr. Vanviddet tager til, kulminerende i hans natlige psykose, hvor han – iført blodgennemvædet jakke og skjorte – fører en længere samtale med en husfacade.

Cages præstation hører til blandt hans allermest uadadkrængende, og selvom fagter, mimik og tale er både manieret og teatralsk, passer det netop perfekt ind i filmens hysteriske og mystiske forvandlingspotentiale.

Skuespilleren har selv nævnt "Killer's Kiss" som en definerende rolle for den lange og glorværdige karriere, og det forstår man godt! I det hele taget er det en omkuldvæltende filmoplevelse, særligt når de indledende og lidt vel overfriske takter træder i baggrunden til fordel for Cages svendestykke.