Body Double (1984)

Saftig Brian De Palma-krimi, der (som forventet) ingenlunde sætter sit lys under en skæppe: "Body Double" blander mord, sex og fetichisme og tilføjer en ordentlig omgang mystik. Så det er ikke vanskeligt at forstå, at filmen deler vandene derude.

Den ikke videre succesrige hollywoodskuespiller Jake (Craig Wasson) kæmper med både sig selv og karrieren, da han pludselig får øje på en smuk kvinde. Gennem en stjernekikkert kan han betragte hendes sensuelle bevægelser, og i dagtimerne bliver han snart besat af at følge efter hende. Det viser sig, at kvinden har mere end almindeligt rod i tilværelsen. Penge har hun nok af, men de mænd, hun omgås, vil øjensynlig kun udnytte – eller sågar myrde – hende. Snart er Jake vidne til en række groteske og alvorlige hændelser, som han ikke rigtig kan vriste sig fri af.

Der sker rigtig meget i den væskende betændte historie – for er det ikke såret, der væsker, er det andre dele af kroppen. Det sørger det voyeuristiske plottwist i dén grad for at stille en stor køkkenrulle til rådighed for! Ikke alene vrider og vender "kvinden i kikkerten" sig, så safterne driver, når hun for oprullede gardiner og i pikant lingeri sørger for at sende Jake i den syvende himmel. Senere møder Jake også pornostjernen Holly (i skikkelse af den Golden Globe-nominerede Melanie Griffith).

Det er alt sammen både underholdende og veltimet, men også indimellem vulgært og overdramatiseret – i en fortælling, der ofte er hvinende dekadent. Bedst begår "Body Double" sig i de mere jordnære (og selvironiske) portrætter af en metafilmisk hverdag. Omvendt går der inflation i fortællestilen i de tiltagende kriminelle forviklinger.

Craig Wasson har hér måske karrierens bedste rolle, og han evner med bravour at udnytte potentialet i den forhutlede, generte skuespillertype. Gregg Henry er skøn i birollen som Jakes pludselige nye ven, der – måske – står bag noget af al den virak, som Jake må gennemleve,