Hell in the Pacific (1968)
Under 2. verdenskrig strander en amerikansk og en japansk militærmand tilfældigt på samme øde ø i Stillehavet. Kan de samarbejde?
»KOMPAKT OG AUTENTISK«
John Boormans tredje spillefilm er et fascinerende krigskammerspil mellem to strandede, rivaliserende militærmænd i den vilde natur på en øde ø i Stillehavet. Begge er de havnet her ved et tilfælde – omstændighederne forklares ikke, og vi kastes således direkte ud i deres interne kampe på den lille ø. En amerikansk pilot (Lee Marvin) og en japansk kaptajn (Toshirô Mifune) skal således prøve at finde ud af det sammen, men det holder i dén grad hårdt.
"Hell in the Pacific" var enormt dyr at producere og blev ikke den store biografsucces. Men filmen er virkelig værd at stifte bekendtskab med for sine markante kvaliteter udi kompakte, autentiske udendørsaktiviteter, hvor vejr, vind og overlevelsesinstinkter driver maskineriet.
Dialogen er sparsom (de to mænd fatter ikke et ord af, hvad hinanden siger), hvorfor det meste af lydbilledet er styret af fascinerende virkelighed: Ildens knitren, vindens rusken, regn mod bregneblade, den fjerne buldren fra brændingen et stykke udenfor øen.
Det er i sandhed en fascinerende og i de bedste scener hypnotiserende filmoplevelse, hvor to balancerede skuespillerpræstationer smelter smukt sammen med det Robinson Crusoe-agtige, evigtgyldige tema.
Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1968, USA, Drama, Krigsdrama, Eventyr, Krig, Historie, 103 min.
Dansk titel: Duel i Stillehavet- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation