Buried (2010)

Den klaustrofobiske tilskuer vil ganske givet føle sig klemt over dén virkelighed, hovedpersonen Paul Conroy (Ryan Reynolds) befinder sig i: "Buried" er i bogstaveligste forstand en one location-film, idet hele handlingen udspiller sig i en trækiste begravet et sted i irakisk sand.

Conroy er chauffør med militærmateriel i Irak, og væmmelige bagmænd har udvalgt ham som gidsel i forsøget på at opnå endnu mere opmærksomhed og få flere penge kradset hjem til terrororganisationen.

Det erfarer vi, fordi terroristerne har plantet en mobiltelefon i fodenden af Pauls kiste. De ringer til ham for at give dessiner, bl.a. opfordres han på det kraftigste til at filme en video med sig selv, hvorfor der også ligger en lommelygte. Paul forsøger desperat at få kontakt med både familie, 911 og FBI, men det er som om, ingen rigtig tager ham alvorligt. Imens fyldes kisten med mere og mere finsand...

Hatten sættes gerne på sned for den alternative og kompromisløse setting, der ikke afviger en tøddel fra præmissen. Her er det fx voldsomt befordrende, at vi fritages for tilbageblik med lykkelige familiestunder eller situationsforklarende forhistorier.

Og der er også scener af dyb frustrationseffektivitet, når Paul forsøger at tæmme angsten på den knappe plads, med meget lidt ilt, lys og håb. Desværre er det bare ikke et niveau, som denne primært spanskproducerede thriller formår at holde.

Afvigelser opstår relativt hurtigt fra den diminutive fortællestil, og hermed ryger den direkte forbindelse til kamp/flugt-dramaet. Ryan Reynolds leverer en fascinerende stærk solopræstation uden ret meget albuerum. Han har selv udtalt, at oplevelserne i kisten var så ubehagelige, at han på det nærmeste fik traumer af dem.