Dredd (2012)

Sammenhængende film:

Judge Dredd (1995)

Dredd (2012)

Ingen lys sættes under skæpper i dette hårdt-mod-hårdt-action-science-fiction-brag med manus af Alex Garland. Det er fuldfed action, der ind imellem bliver så grafisk, at det tangerer genreporno.

Særlige beføjelser

I en ucharmerende fremtid er magien, lyset og håbet taget ud af verden, og for at opretholde lov og orden i en enorm storby, har politiet – de såkaldte judges – særlige beføjelser, der bl.a. giver dem mulighed for at henrette skurke på stedet.

Noget at se til...

Det kan snildt blive nødvendigt for Judge Dredd og hans nye halvmaskinelle, kvindelige føl under oplæring, den tankelæsende Anderson. For da først de to er havnet i hjertet af et gigantisk, pansret højhus, får de noget at se til.

Indædt vrede

Karl Urban udfylder tørt Sylvester Stallones rolle som Judge Dredd: Sammenbidt i evig, indædt vrede og gemt bag en maske, der kun levner fri luft til hans underansigt.

Kompromisløst

"Dredd" er ikke en actionfilm, der skal ses for de store skuespillerpræstationer. Se og nyd i stedet de eminent og kompromisløst koreograferede actionsekvenser, der bider sig selv herligt i halen gennem samtlige minutter.

Fremtrædende glathed

Underholdningen er sikret, men glatheden er også fremtrædende. Her er ingen tekstur eller andre ujævnheder at hæfte sig ved, og filmoplevelsens bragende udtryk står således så meget desto mere øresønderrivende bagudblæsende.

Ingen rolige øjeblikke

Her er ingen rolige øjeblikke hverken i lyd eller billede (måske med undtagelse af de vakse super-slowmotions, der bl.a. giver projektilers vej gennem menneskekød en helt ny filmisk dimension).