After Midnight (1989)

"After Midnight" fra 1989 er næppe en gyser, ret mange har stiftet bekendtskab med. Men tresegments-historien med den lidt skæve tilgang til genren er bestemt værd at dykke ned i – takket være brødrene Wheats veloplagte iscenesættelse.

Går planken ud

Da en gruppe universitetsstuderende starter et kursus i frygtens psykologi, er de bestemt ikke forberedte på, at læreren er typen, der går planken ud. Overdrivelse fremmer forståelsen – og det er noget, frygtlæreren praktiserer!

Alternative lejrbålsgys

Men de vilde greb fænger alligevel de fleste på holdet, og de er da heller ikke blege for at tage hjem i privaten hos læreren, der omvendt kvitterer med en omgang alternativ indendørs "lejrbåls"-gyserrunde.

Konstant leg med genren

Tre separate historier fortælles nu, og filmen sætter skrønerne i scene med en veludviklet fantasi krydret med både humor og regulære hårrejs. Stor filmkunst er det ikke, men "After Midnight" overbeviser i sin timing og konstante leg med genregrebene.

Høje ambitioner på lavbudget

Det vidner om høje ambitioner på lavt budget, og i dén cocktail må brødrene Wheats strabadser siges at bære frugt. Det kan også mærkes, at skuespillerne lever sig rigtig pænt ind i de skøre gys.

Dygtigt sat sammen

Synthesizermusikken er af Marc Donahue, og isoleret fra filmen er tonerne yderst dygtigt sat sammen! Desværre tværes de alt for voldsomt ud over det hele gennem stort set hele handlingen.