The Survivalist (2015)

På trods af sit – om ikke andet potentielle – "fremtids/mystiske" undertema, emmer Stephen Fingletons "The Survivalist" af realisme fra ende til anden. Det er ikke et plot, tilskueren behøver lægge ekstra fortolkningslag på, for i virkeligheden er begivenhederne overladt til den fri fantasi.

Svære beslutninger

En ung mand har forskanset sig i sin lille træhytte i en lysning langt inde i skoven. Han dyrker grøntsager og passer tavst dagens små og store gøremål. Da en ældre kvinde og hendes attraktive datter pludselig betræder hans jord, er han nødt til at træffe nogle svære beslutninger.

Uventede gæster

Vil han give dem noget at spise? Lade dem overnatte, og hvor længe? Alt dette skal sættes ind i den uforklarede kontekst, at vi nok befinder os i en eller anden form for postapokalypse, der bl.a. omfatter svær mangel på fødevarer.

Lydmæssigt knivskarp

Overladt 99 % til den altomsluttende naturs eget lyddesign (her er stort set ingen underlægningsmusik eller kunstigt overdrevne lydeffekter) står "The Survivalist" lydmæssigt knivskarpt, troværdigt og opsigtsvækkende. Undtagelsen er lidt mundharmonikaspil, hvor lagene griber lidt ind og ud af handlingen.

Visuelt "ordknap"

Rent visuelt er filmen også "ordknap": Rå og ikke-optaget af æstetisk schwung, selvom detaljerigdommen er fantastisk og tilmed går sjældent ufiltreret til makronerne (vi ser manden vaske sig både for og bag, billeder af hans diller og senere den unge Miljas hygiejne-ritualer.)

Byder op til parløb

Med en stærk præstation af Martin McCann som "The Survivalist" er bundniveauet sikret, men især Mia Goth byder op til parløb i rollen som Milja, der ret hurtigt bliver et seksuelt bekendtskab for den selvforskansede landmand.

Viser ingen nåde

Historien viser ingen nåde i sin tiltagende betændte survival of the fittest-tematik. Her er ingen fine fornemmelser, hverken i nærbillederne eller perspektiverne på den ressourceknappe fremtid.