Sleepaway Camp (1983)

Dette umiddelbart aparte 1980'er-gys blev lidt uventet en succes (og kastede flere efterfølgere af sig) – måske på grund af den i samtiden nærmest universelle teenagelejrgysertematik, der lægger sig meget tæt op ad franchisen, der begyndte med Friday the 13th (1980)-filmene.

I "Sleepaway Camp" serverer manusforfatter og instruktør Robert Hiltzik et par twists and turns, der er ligeså overstadige, som de er ufrivilligt komiske – men grundsubstansen i plottet er yderst genkendelig. Teenagepigen Angela (Felissa Rose) skal på sommerlejr med sin jævnaldrende fætter. Men hun er ekstremt genert, decideret apatisk og generelt ordløs... grænsende til at være et mentalt tilfælde. Alle de andre unge mobber hende da også på skift i knæ, men hvorfor mon der samtidig myrdes en række af lejrgæsterne?

Teknisk habil med en passabel udnyttelse af lejrlivets umiddelbare bittersødme – helt givet genkendeligt især for alle dem derude, der har prøvet mobningen på egen krop og sjæl. For selvom flere af de unge typer (særligt teenagerne) ved gud er slemt karikerede, er der alligevel pænt bid i formidlingen af mobningen, der som bekendt kan være fæl og skånselsløs.

Manuskriptet må derimod konstateres at være tyndere end ubehjælpsomt, særligt henimod slutningens "chokeffekt", der nærmest opnår atombombedimensioner ved sit fravær af indsigt i troværdighed. I en af filmens eneste voksne roller brillerer Mike Kellin ved sit overspil, men han er undskyldt både af rollefigurens manglende tyngde og måske især af, at han under indspilningerne af filmen var voldsomt ramt af lungekræft – og døde inden premieren.