The Drowning Pool (1975)

    En privatdetektiv rejser til Lousiana for at hjælpe en kvinde med at undgå, at hendes mand opdager hendes utroskab.


    1970'ER-STIL OG -CHARME

    Sammenhængende film:

    Harper (1966)

    The Drowning Pool (1975)

     

    Ikke noget skoleeksempel på hverken et magnifikt originalt manuskript eller for dén sags skyld en magnifik original 2'er. Men ni år efter den oprindelige "Harper"-film trådte Paul Newman igen i detektivtøjet, denne gang under Stuart Rosenbergs taktstok.

     

    Sprød stil

    Det 1960'er-typiske er således erstattet af 1970'ernes særligt sprøde stil, som indimellem bare leverer på lækkerhedsfaktoren. Det er på dette bagtæppe, privatdetektiven Lew Harper (Newman) rejser til Louisiana for at hjælpe Iris Devereaux (Joanne Woodward) med at holde hendes utroskab hemmeligt.

     

    Et forførerisk stunt

    Undervejs i dette forløb forsøges han forført at den purunge Schuyler Devereaux (Melanie Griffith) på et motelværelse – Iris' teenagedatter – hvilket må være et stunt udført af "grumme bagmænd" for at få Harper ned med nakken. Men han ved godt, hvad der skal vende op og ned... også på en skibsbriks.

     

    I ubalance

    Ligesom den oprindelige "Harper"-film lider også "The Drowning Pool" under at være i ubalance. Fortællingen vil for meget, men evner for lidt, samtidig med at der springes lidt for kækt rundt mellem begivenhederne. Til gengæld er der bedre bid i birollerne, hvor substansen er højnet.

     

    Raffineret femme fatale

    Dét lukrerer særligt Joanne Woodward på i en raffineret og underspillet femme fatale-rolle, men også Murray Hamilton er skøn som den uslebne J. Hugh Kilbourne. Ham møder vi første gang ifærd med at træne til en ulovlig bulldogkamp for foden af en af Lousianas sumpede strande. Melanie Grifith er både charmerende og forførerisk i en af sine allerførste lidt vægtigere roller.

     

    Højnes betragteligt

    Lækre (sydstats-)locations højner filmoplevelsen betragteligt. Vi er nu primært rykket udendørs, hvor størstedelen af "Harper" foregik i billigt udseende kulisser. En anmassende jazzet underlægning af Michael Small slipper vi dog ikke for. Sent i processen blev musikken lidt plat tilført et hovedtema baseret på et af datidens allerstørste hits "Killing Me Softly...".



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1975, USA, Krimi, Drama, Teenagere, Mystik, Biler på film, 108 min.

    Dansk titel: Druknepølen
    Instr: Stuart Rosenberg Prod: David Foster, Lawrence Turman Manus: Tracy Keenan Wynn, Lorenzo Semple Jr., Walter Hill Baseret på: roman af Ross Macdonald Foto: Gordon Willis Klip: John C. Howard Mus: Michael Small