Rebellion (2021)

Aktivisme, demokrati og civil ulydighed: ”Rebellion” indrammer en brændende aktuel tendens – og problematik. Demonstranter går på barrikaderne, når politikere og øvrige magthavere ifølge dem ikke gør nok i forhold til store samfundsemner eller mere verdensomspændende kriser som fx klimakrisen.

Demonstrationer i meget stor skala

Det er der sådan set ikke noget nyt i, men når det kommer til den britisk funderede, internationale aktivistgruppe, Extinction Rebellions, er der dømt demonstrationer i meget stor skala. Og det kræver et tilsvarende stort apparat for at kunne organisere det hele. Her kan der meget vel opstå interne stridigheder, der kræver en demonstration… i egne rækker.

(Klima)aktivismens DNA

Dokumentationen af (klima)aktivismens DNA er yderst grundig, men også temmelig tørt præsenteret. Stilen er urklassisk interview-baseret dokumentarisme, krydret med talrige sekvenser fra det virkelige livs ofte hektiske demonstrationer.

Preller af på overfladen

Mødet med store personligheder i aktivistgruppen preller således noget af på overfladen og rummer ikke den store wauw-effekt, med mindre man selv er en del af det særlige (autonome) demonstrant-miljø, der for så vidt ikke kender nogen landegrænser.

Oceaner af støjende popmusik

Store dele af ”Rebellion” er uklædeligt underkastet et sandt ocean af støjende popmusik, hvilket fjerner fokus fra gadeplanets kampe og nærmere giver filmen karakter af én lang reklamefilm for aktivistgrupper og demonstrationer.