The Black Phone (2021)

13-årige Finney sidder i saksen, da områdets berygtede, men hidtil uidentificerede barnemorder vælger ham som sit næste offer. Finney tvinges med hjem i den mørke og klamfugtigt skjoldede kælder, der til lejligheden er lydisoleret efter alle kunstens regler.

En gammel mormortelefon

Men hvad den evigt maskeklædte morder ikke har set komme, er, at en frakoblet mormortelefon på kældervæggen begynder at ringe, når Finney er alene og  allermest trængt... Det er morderens tidligere barneofre (og samtidig Finneys venner), der ringer med gode råd til at undslippe.

Alt for kreativt

"The Black Phone" er så optaget af sin spidsfindige hotline-i-helvede-idé, at grundsubstansen med den sagsesløse dreng i saksen desværre kvæles af de alt for kreative, og tilmed musikunderkastede, overnaturlige indfald. Vi vil meget hellere se en snarrådig dreng, der selv finder løsninger – men nu er det altså de telefonglade spøgelser, der stjæler billedet.

Glimt af æggende gys

Stadig er der glimt af æggende gys i det mørke fangenskab og i de mere etablerende skud af morderens kvarter og bolig(er). Hele herligheden er svøbt i en dunkel farvetone, der bevidst lemlæster positive distanceringsmuligheder.

Pænt troværdig

Unge Mason Thames er charmerende og pænt troværdig i den ultimativt trængte drengehovedrolle. Til gengæld drukner Ethan Hawkes maske-præstation i... ja, masken... og Jeremy Davies' rolle som drengens alkoholiserede og voldelige far forsvinder i klichéernes ligegyldige tåger.