Dolan's Cadillac (2009)

+  PLUS: –

-MINUS: spil | manus | replikker | teknik

Gennemført nulpunkts-filmatisering af Stephen Kings novelle: "Dolan's Cadillac" emmer af idioti fra første til sidste scene, og krimi-thrilleren er så proletarisk-lattervækkende iscensat, at det simpelthen står til alle sider.

Masser af kvinder!

Christian Slaters Las Vegas-mafiaboss, Dolan, har det hele: Masser af penge, en skud- og bombesikker Cadillac og – ikke mindst – masser af kvinder! Faktisk lever han af at få fragtet fremmede kvinder ind over grænsen for at handle dem videre til prostitution.

En kugle for panden

De lækreste af dem knepper han lige en gang... De skal jo lige prøvekøres for at tjekke niveauet. De lidt mindre heldige får en kugle for panden, hvis de da ikke allerede er døde af iltmangel i de latterligt små lastbilsrum.

Ugler i mosen

Men der er ugler i mosen. En mand vil have hævn, fordi Dolan har slået hans dame ihjel. Men det er bare møgsvært at komme tæt nok på den bodyguard-opdækkede millionær. Og det er ærgerligt, når man lige har investeret i en halv meter lang pistol.

Jammerligt eksekverede replikker

Replikkerne er jammerligt eksekveret – særligt slemt og tilsvarende utroværdigt, når Slater skal fyre bandeord af til den helt store, racistisk-misogyne guldmedalje, men også når den hævntørstige Robinson skal bane sig vej frem på sit hævntogt.

Skåret meget tykt ud

Alt ved "Dolan's Cadillac" er skåret tykt ud i både fortælling, fortællestil og moralkodeks (eller mangel på samme). Dét udgør filmens eneste kilde til underholdning.