Identity (2003)

    Ti fremmede må af nød søge tilflugt på samme motel under en monsunregn. Snart erfarer de, at der er en morder iblandt dem.


    MIDT I INGENTING, NEVADA...

    Rigtig pæn thriller med en særdeles mystisk overbygning. Instruktør James Mangold har efterhånden bevist, at han spænder vidt i genrespektret, og her får han tilmed en række fine præstationer ud af sin stjerneparade af skuespillere.

     

    Regn i lårtykke stråler

    Det regner i lårtykke stråler – og tordner konstant – da ti vidt forskellige skæbner samles på et motel midt i ingenting, Nevada. Der er ikke mulighed for at slippe væk, for vejene i begge retninger er skyllet væk i uvejret.

     

    Ingen helt almindelige gæster

    Derfor må motelbestyreren Larry (John Hawkes) diske op med ti værelser, og det er bestemt ikke til helt almindelige og fredelige gæster. Der er den (måske) dødeligt kvæstede kvinde, som en anden af gæsterne netop har påkørt i regnen. Og snart ankommer også en politimand med en dødsdømt fange i lænker.

     

    En morder på spil

    Herudover er der bl.a. en kendt skuespillerinde og en "glædespige". Alle må de forsøge at klare udfordringerne, men det bliver særdeles vanskeligt, idet en morder (iblandt dem?) tilsyneladende slår ihjel, værelse for værelse, startende med nr. 10 og nedefter...

     

    Smart konstrueret thriller

    I det store og hele er "Identity" en smart konstrueret thriller. Graden af uforudsigelighed er herligt høj, og indlevelsen fra skuespillerne følger trop. Bedst er John Cusack som den rolige Ed og John Hawkes som motelbestyreren, der vist (heller) ikke er helt fin i kanten.

     

    Suspensefyldte kompositioner

    Scenografisk lækker og sofistikeret fotograferet med en rig udnyttelse af sprøde lyssætninger – hele handlingen udspiller sig i en mørk, regnfuld tyngde, der indbyder til suspensefyldte billedkompositioner.

     

    Tænder indimellem over

    "Identity" tænder indimellem over i både lyd, musik og billede. Men det er ikke noget, der stjæler helheden i billedet, hvor også en mærkværdig slutning sætter hele plottet i relief – endnu engang!



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026