The Laughing Policeman (1973)

Walter Matthaus politimand, Jake Martin, er mere end almindeligt sur-sammenbidt, som han trasker rundt i San Franciscos gader i jagten på en seriemorder med en busfuld mennesker på samvittigheden.

Åleglat seriemorder

Blandt ofrene er Jakes makker i politiet, så der er meget på spil. Seriemorderen er dog åleglat og svær at få fat på, men med lidt held og snilde er der måske alligevel håb forude – før endnu en busfuld ryger i svinget? Jagten bringer i hvert fald politiet på bøssebar, da de mistænker, at morderen er fruit (homoseksuel).

Tør, men salgbar dansk titel

Baseret på et svensk forlæg af succes-forfatterne Sjöwall og Wahlöö fortælles en gennemført amerikansk kriminalthriller. Og titlen, "The Laughing Policeman" (på svensk "Den skrattande polisen"), må siges at være svært ironisk med tanke på Jakes omtalte surmopsethed. Til den danske biografdistribution kom filmen lidt tørt, men mere salgbart, til at hedde "Endestation mord".

Teknisk yderst kapabel

I Stuart Rosenbergs teknisk yderst kapable iscenesættelse er "The Laughing Policeman" et skarpt og æstetisk forførende stykke håndværk. Og skuespillerne trives pænt i storbyens flotte kulisse – lækkert fotograferet af David M. Walsh.

Der mangler noget

Men manuskriptet mangler noget. Filmen føles uforløst, de store thrills udebliver, og det er nærved umuligt at blive fortrolig med hverken karaktererne eller de potentielt højspændte begivenheder, de er omkranset af. Et stort plus ved filmoplevelsen er den yderst diminutive anvendelse af underlægningsmusik.